Vandskræk kan handle om skræk for vand på mange forskellige måder:
Du har ubehag for vand på en måde og en anden kan have ubehag og skræk for vand på en helt anden måde. Det er helt naturligt.
Ofte møder jeg udtalelser om, at du bare skal udsætte dig for vandet mange gange nok, så går det over. Det gør det måske for nogle, men de klienter, jeg møder her i klinikken, virker det ikke for.
Fordi der er en årsag til, at de er blevet bange for vand. Måske husker de ikke selv, at der er sket noget, som skulle give vandskræk.
Du behøver ikke vide, hvorfor du er bange for vand for at få det din vandskræk behandlet. Under behandling her i klinikken finder vi tilbage til, hvornår det startede og dermed får du behandlet årsagen til din vandskræk. Som du kan læse om her nedenfor, vidste klienten ikke, hvorfor hun var bange, før vi behandlede det.
Nedenfor kan du læse om Lone, der næsten hele livet har været bange for vand, men da hun hørte, der kunne gøres noget ved gennem tankefeltterapi, var hun meget opsat på at få hjælp. Der var mange drømme, som kunne indfries, hvis ikke hun var bange, Og i mange situationer vil hun kunne slappe af og nyde det, i stedet for at være bange.
Lone henvendte sig, da hun er bange for vand. Hun er specielt bange for at få hovedet under vand og går helt i panik, hvis det sker.
Det sætter sine begrænsninger for Lone, ex. vil hun gerne kunne tage børnebørnene med i svømmehallen: Hun vil gerne kunne bade, når de er på ferie, uden at skulle have sin mand lige ved siden af sig. Og hun vil gerne kunne bade under bruseren, uden at være bange for at få vand i ansigtet, når hun skal vaske sit hår.
Lone lever med sin vandskræk, men kan se, det begrænser hende i at gøre nogle af de ting, hun godt kunne tænke sig at gøre.
Tilbage i folkeskolen lærte Lone ikke at svømme. Kunne hun få hendes mor til at skrive i kontaktbogen, at hun ikke skulle deltage, ville det være det bedste.
Men nogle gange var hun i vandet, men lærte ikke at svømme. Hun var allerede på dette tidspunkt bange for vandet.
Til første behandling her i klinikken taler vi om, hvornår vandskrækken opstod. Og vi taler om, hvordan skrækken for vand opleves for Lone. Det vil nemlig være forskelligt fra person til person.
Lone fortæller, at hun aldrig bruger den store brusehovedet, som de har i loftet i badet, men tager i stedet håndbruseren ned, så hun har helt kontrol over, hvor vandet kommer ud og rammer hende. Det er lidt besværligt, når hun skal vaske hår, men det fungerer.
Når de er ved stranden med børnebørnene, er hun hele tiden meget på vagt, om de kommer ud i vandet, da hun jo ikke ville kunne gå ud og redde dem ind.
Lone fortæller, at hun kan gå i vandet, hvis det kun går hende til maven, og når hun ved, det ikke bliver dybt. Men hun er ikke rolig, når hun gør det og er hele tiden bange for, om hun nu kan blive ved med at bunde og om der er huller i bunden eller i sandet. Huller som gør, hun lige pludselig ikke kan bunde.
Nu ved vi, hvilke problemer vi skal arbejde med, sammen med tankefeltterapi, som er den metode, jeg anvender, når jeg møder klienter med en fobi. Lones vandskræk vil jeg også kalde en fobi for vand.
Under den første behandling med tankefeltterapi (TFT) banker jeg på alle punkterne på Lone, som bruges i tankefeltterapi, mens vi taler om hendes ubehag ved vandet. Jeg spørger ind til, hvornår hun oplevede første gang, at vand var ubehageligt.
Når jeg banker med denne metode, får kroppen hjælp til at huske første gang, ubehaget var der, og dermed hvornår og hvilken situation, der har skabt vandskrækken.
Lone husker en episode som 5 til 7 årig på en strand, hvor hun var ude at soppe i havet sammen med nogle andre børn. Der var ikke dybt, men pludselig træder Lone ned i et hul i sandet og hun vælter og får hovedet under vand.
Hun sluger noget vand, da hun ligger på bunden og vandet smager meget grimt. Hun var bange for at blive kvalt af vandet. Hun bliver naturligvis meget forskrækket over oplevelsen, men får sig rejst op igen, uden hjælp fra andre.
Hun løber op til de voksne bagefter. De har ikke set, hvad der er sket og Lone fortæller det ikke til de voksne.
Da hun sidder her og genfortæller oplevelsen, fortæller Lone, at hun aldrig har fortalt nogen om denne oplevelse og hvad den har gjort ved hende. Det er flovt at have vandskræk.
Imens Lone fortæller om oplevelsen, banker jeg på hendes krop på punkterne, som er med at forløse chokket, som kroppen har båret på i alle de år. Der er meget ubehag i kroppen, da vi starter med at tale om oplevelsen, og til slut er der ro på kroppen igen.
Lone får en hjemmeopgave med hjem, hvor hun selv skal banke på få punkter, mens hun bl.a. siger ” selvom jeg har vandskræk, så elsker og accepterer jeg mig selv”
Lone har derhjemme, udover øvelser med Tankefeltterapi, også prøvet at lade håndbruserens vand løbe ned over ansigtet.
Det har været fint at gøre det og kan nu mærke, at vandet blot løber ned over ansigtet og ud i afløbet. Jeg får det ikke i munden, selvom det rammer mit ansigt. Dette er en ny erkendelse for Lone, da kroppen siden oplevelsen som barn, har været bange for at vand, der kom i ansigtet, også kom ind i munden, og hun var bange for at drukne. Kroppen husker ubehaget og ved ikke, at den ikke drukner i et brusebad.
Vi arbejder videre med de andre udfordringer, som vandskrækken giver. Lone er bange for at gå i svømmehallen, fordi hun siden barn har været bange for at falde og få hovedet under vandet.
Selvom Lone godt ved med hendes fornuft, der ikke er huller i gulvet i svømmehallen, ved hendes krop det ikke. Og hun reagerer, så snart hun mærker et eller andet ved hendes fødder. Om det er et stykke legetøj, der ligger på bunden, bliver hun bange.
Vi taler om det ubehag Lone har ved at være i vandet og hendes angst for mulige huller i bunden, samtidig med at jeg laver tankefelt terapi på hende. Der er stor ubehag i kroppen, når Lone starter med at forestille sig at skulle gå ned i vandet i svømmehallen, og til slut er der fred og ro, selvom vi taler om det igen.
Det er oplevelsen fra barn, hvor hun faldt, mens hun var ude at bade, som kroppen tror sker igen, når Lone er i vand. At hun falder og får vand i munden og ingen redder hende. Hun kan bare ligge der på bunden. Det er jo virkelig en stor angst at gå rundt med, som afholder Lone fra at tage i svømmehallen.
Selvom hun faktisk gerne vil. Hun vil faktiske gerne lære at svømme nu. Det må være dejligt at kunne det.
Lone har igen udfordret bruserne derhjemme og tændt for det store brusehoved i loftet. Det har hun aldrig brugt før.
Hun oplever nu, at hun jo bare kan flytte sig, så vandet ikke strømmer ned over hendes ansigt. At hun faktisk selv kan bestemme, hvor vandet skal løbe. Det er en stor lettelse og frihed at mærke det.
I dag arbejder vi videre med følelse af at drukne, når hun får vand i hovedet. Vi tager igen ”en tur i svømmehallen” dvs. Lone forestiller sig, hun er der.
Hun fortæller helt konkret, hvad hun er bange for. At hun drukner, når der kommer vand i hovedet. Under behandlingen når hun frem til, at hun jo ikke drukner, fordi hun får vand i hovedet. Denne erkendelse kommer inde fra hende selv. At hun faktisk ikke drukner, i hvert fald ikke denne gang.
Vi arbejder også med ubehaget ved at blive forskrækket. Lone kan virkelig ikke lide at blive forskrækket og hun bliver det faktisk nemt. Derfor at det også meget ubehageligt for Lone at blive forskrækket i vand. Så der er flere ting oven i hinanden, der er ubehageligt.
Det er nu tid at prøve svømmehal af i virkeligheden, for at se, om behandlingen har virket og om der er noget, vi mangler at arbejde med.
Hun har været på Vejle Fjord spa og har prøvet de fleste bade af.
Dog ikke det meget varme og kolde, hvilket er et godt valg, da hun her første gang skal have fokus på oplevelse i at være i vand og ikke bruge kræfter på at overvinde yderligere ubehag ved koldt/varmt vand.
Hendes oplevelse er, at de gik godt. De fleste bade går kun til maven og det var Lone helt tryg ved.
Det, som i tanken var utrygt var, hvis vandet gik til hagen og hun derved nemt kunne få vand i munden. Og hvis det var huller i bunden af bassin, så det lige pludselig ville blive dybt.
Der var ingen huller, der var kun en rist, som hun trådte på og lige undrede sig over hvad var. Hun blev ikke bange for det, men undersøgte hvad det var.
Lone får testet af at være i vandet, uden hendes mand er lige ved siden af hele tiden til at redde hende og det går fint.
Hun opdager dog, at når vandet går til hagen, bliver det lidt ubehageligt. Men Lone kan jo faktisk ikke svømme, så jeg forklarer hende, at det er helt naturligt at kroppen reagerer. For nu skal hun faktisk passe på, det ikke bliver dybere, da hun jo ikke kan svømme. Kroppen ved jo ikke, at det ikke bliver endnu dybere i bassinet. Nogle bassiner er jo så dybe, at man ikke bunde.
Vi arbejder med Lones skræk for at få vand i munden, når vandet nu når op til hagen. Hun når frem til, at hun jo bare kan spytte det ud, hvis det skulle komme ind i munden.
Under dagens session når Lone frem til at det faktisk er helt iorden at have vandskræk. Hvis du husker Lones første session, synes hun det var flovt at have vandskræk.
Lone er godt tilfreds med hendes tur i vandet.
Nu har Lone det ønske at lære at svømme. Hun har faktisk talt med nogle veninder om det, om de skulle gå til svømning sammen. Lone har lyst til mere, og vil lære at svømme. Hun har faktisk for 10 år siden forsøgt med svømmeundervisning for folk med vandskræk, men da havde hun jo vandskrækken, og den gik ikke bare væk ved at komme i vandet. For nogle kan det jo virke.
Nu er vandskrækken behandlet, og Lone er ikke længere bange for vandet, så længe hun kan bunde. Så hun søger efter en plads for voksne, der gerne vil lære at svømme. Vi håber, der er plads på holdet efter ferien, så Lone også kan få den oplevelse med at kunne svømme, og dermed kunne bevæge sig ud, hvor hun ikke kan bunde. Hvis det skulle ske, at der pludselig er hul i sandet, så er det godt at kunne svømme.
Beskrivelsen af sessionerne og Lones udfordringer med vand håber vi kan hjælpe dig som læser med at se, hvordan der kan arbejdes med vandskræk. Og at det aldrig er for sent at gøre noget ved det.
Lone Nielsen er 58 år og har dermed haft vandskræk i ca. 50 år.
Vil du også af med din vandskræk, så du kan komme i vandet, når det er varmt eller du kan stå under bruseren uden ubehag.
Du kan booke en tid online eller kontakt mig i telefontiden, se nederst, hvis du har spørgsmål inden opstart af et behandlingsforløb.
Et forløb skal du forvente vil være af 5 gange, for nogle skal der flere til. Lone fik fire behandlinger nu, og vi har aftalt hun vender tilbage, hvis der opstår problemer, når hun starter svømmeundervisning.
Venlig hilsen
Annette Spangsberg
Tankefeltterapeut
ID-Psykoterapeut
Egen klinik i rolige omgivelser i Assendrup, lige udenfor Bredballe, 7120 Vejle Ø
Du kan læse om tankefeltterapi behandling og se mere om selve behandlingsmetoden.