Din baby kigger helst kun til den ene side, højre eller venstre. Mange nybagte forældre oplever, at baby har fået en favoritside at kigge til. Måske har baby gjort det lige fra fødslen, ja, helt fra graviditeten.
Det kan handle om flere ting hos den lille baby:
- Nakkehvirvler eller kraniet er ikke kommet på plads efter fødslen
- Den ene hals-muskel er stram
- Bindevæv i kroppen trækker hovedet skævt
- Nogle babyer ligger også i bananstilling
Ovenstående problematikker kan allerede været startet under graviditeten, pga. den måde din baby har ligget i maven på.
Det kan opstå under fødsel, at baby trækkes i, og derfor får nogle uheldige træk i hovedet. Og det kan opstå af den måde, din baby ligger på, hos dig eller når baby ligger selv.