Vi starter med en kort samtale om det, du ønsker hjælp til – og hvordan du mærker det i kroppen.
Derefter begynder selve behandlingen, hvor jeg banker let på de forskellige punkter på dig, mens vi taler stille og roligt om dit problem. Jeg stiller dig løbende spørgsmål om dit problem, og mens du svarer, banker jeg let videre på punkterne. Jeg kalder det banke, men husk det er et meget let bank. I dag vil andre også kalde det tapping.
Her i klinikken bruger jeg EFT, hvor jeg banker på alle dine medianbaner på bestemte punkter i samme rækkefølge, mens du siger sætninger. En sætning kan ex. være “selvom jeg er bange for at flyve, så elsker og accepterer jeg mig selv”.
Essensen er at acceptere og elske dig selv, selvom du har dette problem. Når der samtidig bankes på punkterne, vil der ske en forløsning af dit problem. Det specielle er, at når din krop hører, at du faktisk elsker dig selv, selvom du har et problem, så er det ligesom kroppen siger – “ hvor er det dejligt, jeg godt må være sådan en, der ex. er bange for at flyve “ og så sker det allerede der, at kroppen slapper mere af.
Det er for mange klienter en befrielse at sige til sig selv, at jeg godt må være sådan en, som har angst på den eller anden måde. Når kroppen godt må have angst, er det ligesom den siger, så gider jeg faktisk ikke have angst. Mange klienter, som jeg har mødt, vil netop ikke være sådan en, som har angst, men det har de jo.
Behandlingen kan gå dybt og berøre dig, men mange oplever en lettelse allerede efter første behandling. Der bliver mere ro i tankerne og kroppen slapper mere af.
Mange har ikke delt med andre, hvordan de faktisk har det. De oplever stor lettelse ved at tage hul på problemet og dele det. Her i videoen fortæller jeg uddybende, hvordan jeg kan hjælpe dig med tankefeltterapi.