Den bedste forudsætning for at kunne hjælpe dit lidt større barn på 10 – 14 år med “falde i søvn” problem og bekymrings-tanker omkring søvn er:
Dit barn ønsker forandring
At DIT BARN selv ønsker at få hjælp til problemet og har et ønske om at kunne falde i søvn selv, sove selv, sove på eget værelse, eller hvad nu dit barns problem er.
Det væsentlige er nemlig, at det er dit barns problem og ikke kun dit.
Jeg oplever desværre, at hvis det er forældrenes frustration alene, at barnet har disse problemer, hjælper behandlingen ofte ikke så meget.
Barnet skal selv have et ønske inde i sig om, at det skal være anderledes.
Dit barn skal dog ikke tro på behandlingen, for at det virker. Men min oplevelse er, at dit barns skal være klar på en forandring, hvilket kroppen er, når dit barn selv ønsker forandring.
Ønsker ikke forandring
Hvis dit barn faktisk helst vil fortsætte med at sove hos jer i soveværelset, ikke har et ønske om at komme på lejrtur eller faktisk helst vil have dig ved sin side, når det skal sove, så er dit barn måske ikke klar på forandring, og dermed er kroppen heller ikke klar.
Det er blot den erfaring, jeg har gjort med børn i denne aldersgruppe på 10 – 11 – 12 – 13 – 14 år med søvnproblemer.
Er det mindre børn, udtrykker de ofte ikke selv et behov for enten det ene eller den det. Og her kan behandling med biodynamisk kranio-sakral terapi ofte hjælpe dem til at sove bedre.
Tag med til behandling her og deltag
Du kan tænke, det er mit barn alene, der skal have hjælp til søvnproblemet og derfor kan farmor eller mormor godt tage med til behandling – det handler jo blot om at komme derhen for mit barn.
Men dertil vil jeg sige, at det kan være vigtigt, at du som forældre tager med til behandling, da I her ofte vil få nogle værktøjer, som I kan bruge hjemme, og de er ikke til at overlevere for en bedsteforældre til jer.
Desuden oplever jeg ofte forældre, som er meget opkørte og trætte af dette soveproblem. Der har du som forældre også brug for hjælp til at komme i ro med dette problem.
Og det kan du komme, hvis du deltager i de øvelser/værktøjer, som jeg giver jer med hjem, og rigtigt vigtigt, sætter dig ved siden af dit barn, mens jeg behandler. Derved kan der også komme ro i dig omkring dette soveproblem. Du er også velkommen til at lægge dig på Daybed´en og slappe helt af, mens dit barn får behandling på briksen.
Og sluk telefonen helt, mens I er her.
Når først en af jer forældre har været med til behandlingen, er det en mulighed at lade bedsteforældre komme med jeres barn, hvis I ikke kan få kalenderen til at gå op. Jeg vil blot meget gerne se en af jer forældre første gang.