– eller du lader andre overskride dine grænser ?
Måske tænker du nu, nej, det er blot de andre, der overskrider mine grænser. Men ofte handler det også om, at du lader andre overskride dine grænser, fordi du måske ikke ved, hvor er dine grænser. Først bagefter mærker du, at dine grænser blev overskredet og du får ikke gjort mere ved det.
Udtrykker ikke behov
Vi giver ikke udtryk for vores behov, måske fordi vi er bange for konsekvenserne af det. Når jeg skriver vi, er det fordi, jeg også kender til det.
Men når nogen overskrider mine grænser, sker der noget i mig, som får mig til at standse op og mærke efter i kroppen. Når jeg har lyttet til kroppen, og hørt efter, er jeg i stand til at gøre noget andet.
Lær at sige fra og sætte grænser
Når andre overskrider dine grænser, kan du have brug for at lære at sætte grænser. Og det kræver at du allerførst kender dine egne grænser. Og derefter udtrykker dine grænser overfor andre.
Hvad fortæller kroppen dig?
Kunsten kan være at høre efter, hvad kroppen fortæller dig, for at kende dine grænser.
Du kan blive i tvivl om, din krop nu også fortæller sandheden. Det kan vi sammen kigge på, så du kan blive klogere på at høre din krops visdom.