Ondt i lænden og kranio sakral terapi behandling

Du kan have tilbagevendende ondt i lænden, og du synes ikke den behandling, du tidligere har fået, hjælper dig længere.

Du træner måske din ryg, men nu kan du ikke, for den gør for ondt. Du har måske fået behandling ved kiropraktor eller fysioterapi, men nu synes du ikke, behandlingen hjælper dig længere.

Biodynamisk kranio-sakral terapi kan være en anden måde at hjælpe på dine lændesmerter, på en blid måde.

spændinger og myoser hos voksne behandles med biodynamisk kranio-sakral terapi

Årsager til ondt i lænden

Ondt i lænden kan have mange årsager:
Opstå akut efter et forkert løft eller forkert bevægelse
Stillesidende arbejde
Fysisk arbejde
Graviditet
Sygdom i kroppen
Forkert kropsholdning
Manglende motion eller udtrækning
Diskusprolaps i lænden
Iskiasnerven er påvirket og stråler ud i lænden
Slidgigt i ryggen
Hold i lænden, der ikke slipper igen.
Ondt i lænden kan du opleve som som ondt i højre side af ryggen, såvel som ondt i venstre side af ryggen.

Du kan også opleve, at dine smerter er over hele lænden.

Lændesmerter behandles med kranio-sakral terapi

Biodynamisk kranio-sakral terapi behandling er meget blid. Jeg trykker ikke eller knækker i din ryg. I stedet holder jeg mine hænder på det ømme sted og på den måde hjælpes din krop til at slappe af de spændte muskler, Du vil kunne opleve, at det smertende område bliver varmt undervejs.

Det bliver varmt, fordi dine smerter i lænden har fået musklerne til at trække sig sammen, og nu kan de igen slappe mere af og blodet flyder mere frit. Nogle oplever også forbigående kulde, igen blot et tegn på, at kroppen arbejder og slipper spændinger.

I biodynamisk kranio-sakral terapi arbejder vi med kroppens egne selvhelbredende kræfter, som aktiveres under behandlingen. Du kan opleve, at din krop slapper så godt af, at du kommer i en let søvn. Her i denne tilstand prøver kroppen at komme tilbage til den sundhed, der var engang, før du havde ondt i lænden.

ondt i lænden og ryggen - hele kroppen behandles

Hvor behandler jeg dine lændesmerter med kranio-sakral terapi?

Jeg behandler i lændeområdet og bækkenet, ved at ligge mine hænder under korsben og ryg. Herved får kroppen mulighed for at blive afspændt og komme i balance.

Du vil opleve, at det er mere end ryggen, der arbejdes med hos dig. Det er også musklerne og bindevævet omkring din ryg, som netop kan være spændt og ufleksibel, som giver dig smerter i lænden.

Du ligger oftest på ryggen under behandlingen og ligger afslappet. Kan du ikke ligge på ryggen pga. smerter, finder vi en måde, du kan ligge bedst på.

Rygproblemer kan stamme andre steder fra, så behandlingen vil foregå af lette berøringer af hele kroppen. Under behandlingen manipulerer jeg ikke med dine knogler og led, eller trykker hårdt på dine ømme muskler. Det er helt blid berøring, som går dybt i din krop.

Kranio-sakral terapi, er det ikke kun for hovedet?

Det spørgsmål sidder du måske med?

Dertil kan jeg sige, at i biodynamisk kranio-sakral terapi arbejdes med berøring af hele kroppen.

Det er både muskler, bindevæv og knogler, der arbejdes med, men på en meget blid måde.

Ved lændesmerter er det bindevævet, der ofte skal arbejdes med. Du har bindevæv i hele kroppen, og bindevævet får kroppen til at hænge sammen. Her i bindevævet kan der opstå spændinger, som først kan slippe gennem blid behandling.

Akut ondt i lænden

To håndværkere havde begge forløftet sig på deres arbejde og henvendte sig for hjælp til deres lændesmerter. Den ene var nu lidt skeptisk.

Hvordan kunne kranio-sakral hjælpe nede i min lænd, er det ikke kun kraniet, du arbejder på?

Nej, det er det ikke.

Jeg arbejder på hele kroppen, men med udgangspunkt fra kraniet og hele rygsøjlen. Den væske, vi har i rygsøjlen og omkring hjernen bevæger sig i en rytme, kranio-sakral-rytmen. Og den rytme kan mærkes ud i alt væv på kroppen.

Derudover er der andre langsommere rytmer, som jeg kan mærke overalt på kroppen. Ved kontakt med disse rytmer sættes kroppens egne selvhelbredende kræfter i gang.

Derfor kan biodynamisk kranio-sakral terapi også hjælpe på smerter i lænden, som det skete på disse to håndværkere. Du kan læse om min egen erfaring med biodynamisk kranio.sakral terapi, da jeg led af bækkensmerter og ondt i lænden gennem mange år.

biodynamisk kranio-sakral terapi til kvinde

Har du ondt i lænden og brug for hjælp?

Har du brug for hjælp til ondt i lænden, er du velkommen til at kontakte mig under kontakt  

Er du klar til at booke en tid, kan du gøre det online . Jeg glæder mig til at hjælpe dig.

Venlig hilsen

Annette Spangsberg
Biodynamisk Kranio-sakral terapeut & Sygeplejerske
Behandler siden 2012

Egen klinik i rolige omgivelser i Assendrup, 4 km fra Bredballe, Vejle Ø