Klienter fortæller her om deres erfaring med kranio-sakral terapi

Nedenfor kan du læse nogle klienters udtalelser og erfaringer med kranio-sakral terapi. Derudover kan du læse om flere erfaringer under de enkelte problematikker, hvor jeg har valgt at fremlægge de fleste udtalelser og erfaringer.

teenager får biodynamisk kranio sakral terapi for ubalancer, søvnproblemer, uro, angst

Baby - 4 måneder med skrig, uro, manglende søvn og maveproblemer

Jeg har været til kranio sakral terapi med min søn på 4 måneder. Han havde problemer med maven, var meget urolig, ville ikke rigtigt sove og skreg meget.
Vi har været til fire behandlinger ialt.

Allerede efter 1. behandling

Allerede efter 1. gang har jeg kunnet mærke en betydelig ændring på min søn. Og det blev kun bedre og bedre for hver gang, vi var afsted.

Bagefter behandling

Vi har nu en helt anden søn, end før vi startede til behandling.
Han er glad og tilfreds, skriger næsten ikke mere og han har fået et meget bedre søvnmønster.

Med venlig hilsen Stine Laursen

skævt baghoved og dermed skævt kranie hos baby

Spændte ansigts-muskler

“Jeg har været til Kranio-Sakral Terapi hos Annette, og det var en meget fantastisk oplevelse. Annette har en meget fin og diskret måde at behandle ansigts-muskulaturen på, det var nærmest som en slags healing. Der blev løsnet rigtigt meget op i min meget spændte ansigtsmuskulatur, og jeg følte virkelig, at mine spændinger forsvandt.

Jeg skal helt sikkert have en behandling igen. Jeg synes virkelig, at Annette er en dygtig behandler”.

Hilsen Mette Jensen

Hold i nakken

“Mit hold i nakken forsvandt efter en behandling. Nu havde jeg gået med det så længe, så det var virkeligt dejligt. Det varmede og prikkede længere væk i muskler, end der hvor Annette rørte ved mig. Det var en anderledes oplevelse, end massage og det er dejligt afslappende samtidig”.

Pia Jensen

Afspænding af krop

“Det er dejligt afstressende, og jeg kommer langt ned i mig selv. Jeg føler mig virkelig afspændt bagefter”.

Line Madsen

Afstresning af hjernen

“Jeg synes, det er dejligt afslappende at få behandling og specielt kan jeg godt lide at få sluttet af med øretrækket til sidst. Det er ligesom min hjerne bliver spændt af, og det er rigtigt dejligt.

Ansigtstrygningerne gør også noget specielt ved mig, det er bare så dejligt”.

Cathrine

Behandlinger gennem en årrække

Siden 2016 fået behandlinger

Jeg har siden december 2016 fået behandlinger hos Annette. September 2012 var jeg igennem en stor kræftoperation og ved kontrol i maj 2013 var venstre ben begyndt at hæve, altså nu lymfeødem. Jeg begyndte selvbehandling med hjælp fra en fysioterapeut. Det gik nogenlunde indtil 2016, hvor jeg fik store smerter. Derefter startede jeg ved Annette. I lange perioder kom jeg cirka hver 2. uge og nu en gang i måneden.

Bidt af skovflåt

Sommeren 2020 blev jeg bidt af en skovflåt i højre ben: Så pludselig, at den var meget hævet.

Jeg har fra dag et kunnet mærke en effekt på benet. Benet blev bedre, kom af med væske efter behandlingen med kranio-sakral terapi og ingen smerter, men ca. 10 dage efter behandlingen mærker jeg at effekten stopper. Jeg får flere behandlinger, og jo flere behandlinger, jo større effekt på benet.

Kroppen arbejder

Når jeg bliver behandlet, mærker jeg, hvordan kroppen arbejder. Jeg kan opleve uro, kulde eller som der er mere flow gennem kroppen. Nogle gange bliver jeg meget tung i kroppen og det kan fortsætte resten af dagen og enkelte gange dagen efter. Jeg slapper altid meget af ved behandlingerne.

Jeg har nervebetændelse i den store ansigtsnerve – nervus trigeminus. Det bliver også bedre ved behandlingerne. Jeg spænder mindre og dermed færre smerter. Jeg får ingen medicin.

Ikke undvære behandlingerne

Så jeg kan ikke forestille mig at undvære behandlingerne. Benene er blevet meget tyndere, der er forsvundet ca. 4 kg væske, bruger stadig støttestrømper, men håber en dag at kunne undvære dem, og klare mig med behandlingerne.

Jeg er ofte blevet spurgt, om jeg tror på kranio-sakral terapien. Det ved jeg ikke, men så længe jeg får det bedre og kroppen arbejder mere og mere, så fortsætter jeg.

Februar 2023 Lone 70 år.

Kranio-sakral terapi sammen med psykoterapi:

Kranio-sakral terapi sammen med psykoterapi har for mig været rigtigt godt, både at tale om og arbejde med mit problem og så bagefter få kranio-sakral terapi. Det får ligesom det hele til at arbejde bedre for mig, og jeg går afspændt derfra.

Marie Pedersen

I de nederste 3 link kan du læse om andre, der har haft glæde af kombinationsbehandlingen

Hvor kan jeg ellers læse om behandlingerne?

Du er velkommen til at kigge rundt på hjemmesiden, brug evt. søgefeltet øverst og søg på lige netop det, du gerne vil have hjælp til. Under de enkelte problematikker vil du også kunne læse anbefalinger. 

Venlig hilsen

Annette Spangsberg