Biodynamisk kranio-sakral terapi - hvad er det?

Anderledes end det du har oplevet før

Du har måske fået kranio-sakral terapi tidligere, og her hos mig vil du ofte opleve, at dette er noget andet.

Der er nemlig flere grene indenfor kranio-sakral terapien. Samtidig er hver enkelt behandler forskellig i selve udførelsen.

Kranio-sakral terapi har gennem årene i Danmark mest været praktiseret ud fra den mekaniske tilgang. Her er behandlerens overordnede rolle at “fixe” klientens problemer, og dermed være den bedrevidende.

Mekanisk kranio-sakral terapi

Ved den mekaniske kranio-sakral terapi mærker du under behandlingen, at der bliver taget mere ved knoglerne, for at få dem til at arbejde på en bestemt måde.

Fokus er kraniets bevægelser, rygsøjlen funktion og kranio-sakral rytmen, der dannes af cerebrospinalvæsken. Den er rundt om din hjerne og ned i rygsøjlen.

Biodynamisk kranio-sakral terapi er en lytten til din krops sundhed

Biodynamisk kranio-sakral terapi handler om at lytte til din krops sundhed, som ligger bag de symptomer, du kommer med.

Biodynamisk kranio-sakral terapi kendes også som Biodynamics.

Fokus er ikke blot på knoglernes bevægelser, men går et skridt dybere. Fokus bliver en lytten til væskerne og de dybe rytmer, der er i din krop.

Din krop er den klogeste af os to

Det er din krop, der er den kloge, så jeg slipper mine intentioner om at ville noget bestemt med din krop.

Jeg stiller mig til rådighed med nærvær og lytten til din krop. Herfra arbejder din krop, i det tempo, den er klar til.

Og dette er væsentligt at huske, at din krop arbejder i det tempo, den er klar til. Forandringer skal ske i det tempo, du er klar til.

Din krop slipper sin udfordringer langsomt

Hvis du gennem en behandling slipper helt af med dine udfordringer, vil du oftest hoppe hurtig tilbage til den livsstil, der skabte problemet. Vi kan derfor starte forfra igen med at løse problemet.

Derfor vælger din krop ofte at slippe problemerne stille og roligt gennem nogle behandlinger.

biodynamics - kranio-sakral terapi

Baggrunden for biodynamisk kranio-sakral terapi – helt tilbage

Dr. Sutherland (1873-1954), der var amerikansk læge arbejdede i sine sidste leveår med det, der senere blev betegnet som biodynamisk kranio-sakral terapi.

Dr. Sutherland var elev ved Dr. A. Still, der anses som osteopatiens fader (ved osteopati arbejdes med knoglen, musklen, organer og bindevæv)

Han opdagede, at væsken i kroppen havde en betydning og ikke blot knoglernes bevægelser. Han opdagede, at cerebrospinalvæsken kunne have nogle restriktioner, der påvirkede knoglernes bevægelsesmuligheder.

Han gik væk fra at fixe til at lytte til kroppen. På hans gravsten står: “Be still og known”

Biodynamisk kranio-sakral terapi har fokus på væskerne i kroppen og de forskellige rytmer. Samtidig er det lytten til kroppens egen livsenergi -“The breath of life”

Biodynamisk kranio-sakral terapi er energiarbejde

Biodynamisk kranio-sakral terapi handler om at sanse energien i din krop, sansning af kroppens 7 hovedchakra og de forskellige energilag i/omkring din krop.

Vi har energilag i og rundt om vores krop, og vi påvirker og mærker hinandens energilag.

Derfor vil du også opleve, hvis du kommer som forældre til et barn, at du selv kan opleve afspænding i din krop. Behandlingen af dit barn kan også sætte nogle psykiske processer i gang i dig – på vej mod heling.

Det kræver blot dit eget nærvær og at mobilen er slukket.

Behandlingen sker ikke kun med mine hænder på din krop

Behandlingen med biodynamisk kranio-sakral terapi foregår derfor ikke kun, når jeg har mine hænder fysisk på din krop, men behandlingen foregår ved min tilstedeværelse, hvor jeg sanser dig/Jer.

Biodynamisk kranio-sakral terapi er dermed meget mere end fokus på kroppen mekaniske funktion, det er også arbejde med alt energien i dig og omkring dig.

Alt i universet består af energi, alt vi rører ved er energi og dermed bevægelse.

Den fysiske krop er blot fortættet energi, så vi kan se den, men den bevæger sig også indeni – dette kan jeg mærke, når jeg ligger hænderne på dig.

Og jeg mærker, når der sker forandringer og mærker, nu slipper kroppen sin spænding. Smerter er også energi, det er blot energi, der ikke kan arbejde, som det gerne skulle. Det har mistet sin naturlige sundhedstilstand.

Biodynamisk kranio-sakral terapi behandling kræver nærvær

At arbejde som biodynamisk kranio-sakral terapeut kræver, at jeg kan være nærværende med mig selv, at jeg mærker min egen krop og dens tilstand og kan være i ro med den.

Derfra kan jeg skabe et anker for, at din krop kan arbejde med sin egen sundhedstilstand, og at kroppens egne selvhelbredende kræfter kan komme til udtryk igen.

Smerter og ubalancer i kroppen kan ses som kroppen har mistet kontakten til sin egne selvhelbredende kræfter.

Når jeg kan mærke de forskellige rytmer i din krop og lade dem komme til udtryk, får din krops selvhelbredende kræfter mulighed for igen at arbejde for dig.

Biodynamisk kranio-sakral terapi er ikke en teknik

Det er dermed ikke en teknik, der gør arbejdet, men min tilstedeværelse og nærvær, der hjælper kroppen til selv at gøre arbejdet.

Dermed gør kroppen heller ikke mere, end den er klar til. Jeg bestemmer ikke over den, din krop er den klogeste. Jeg stiller mig blot til rådighed for, at det kan finde sted.

At fixe dig duer ikke

Hvis jeg ville fixe dig, er jeg ikke lyttende til, hvad din krop har brug for, men jeg gør mig til den kloge.

Og det er jeg ikke, det er din krop, der er den kloge. Din krop skal blot have noget hjælp til at finde tilbage til dens egen sundhedstilstand.

Dette var den lidt længere forklaring på biodynamisk kranio-sakral terapi – Biodynamics, for dig, der vil forstå lidt mere, hvad der sker – og alligevel er ovenstående blot et uddrag af alt det, biodynamisk kranio-sakral terapi er.

Historien er lang, fra hvor det startede, og det startede sikkert meget længere tilbage, end Sutherlands beskrivelser. Man havde blot ikke disse ord for det.

Livsenergien – Chi – Prana eller Bioenergi

Livsenergien i vores krop ”the breath of life” har mange forskellige udtryk, afhængig hvor i verden, vi er, Det kaldes også  “Chi” energien, “prana” eller bioenergi.

Biodynamisk er dermed mere end en måde at fremdrive grønsager på, det kan oversættes med livsenergi. Livsenergi er der også i grønsagerne og i dig.

Nogle gange skal denne livsenergi blot have hjælp til at komme til udtryk igen

Når du oplever, at jeg ikke “gør” så meget rent fysisk ved din krop, men du kan mærke, at der sker noget i kroppen, som om jeg tager ved, er det din egen krops visdom, der arbejder hen mod helbredelse igen.

Er det healing ?

Biodynamisk kranio-sakral terapi er ikke healing, hvor behandleren beder universet energi om hjælp til at hjælpe dig. Istedet arbejder jeg med din energi og da jeg holder mine hænder på dig, vil energien i min krop også være en del af behandlingen. Men du tager og får ikke af min energi. Det er din egen energi, jeg arbejder med.

Er det religion?

Biodynamisk kranio-sakral terapi har intet med tro eller religion at gøre. Som tidligere skrevet, er behandlingsmetoden beskrevet af amerikanere, der var osteopater. Oteopati har fokus på knogler, bindevæv, spændinger i led og  nervesystemet. Kranio-sakral terapi blev også fokus på væsker, energi og deres bevægelse i kroppen.

Biodynamics er meget mere end ord

Dette var den længere beskrivelse af, hvad biodynamisk kranio-sakral terapi er. Der er meget mere og mange flere ord for det, men det øger ikke altid forståelsen.

I stedet kan jeg blot sige, prøv det på din egen krop. Er det dit barn, der har brug for hjælp, så lad dit barn prøve det.

Når du er sammen med dit barn under behandlingen, kan du også selv mærke en virkning på dig.

Håber ovenstående gav dig et indblik i, hvad biodynamisk kranio-sakral terapi er – det er svært at beskrive med ord, det skal opleves i egen krop.

Behandlingen er både til spædbørn/babyer, børn, unge, såvel som voksne. Biodynamisk kranio-sakral terapi kombineret med psykoterapi tilbyder jeg kun til voksne. Har du fået lyst at prøve biodynamisk kranio-sakral terapi på egen krop, er du velkommen til at læse mere om det her, hvor jeg fortæller om hvilke problematikker, jeg hjælper voksne med

Venlig hilsen

Annette Spangsberg

Eksamineret Biodynamisk kranio-sakral terapeut – til både børn og voksne
Certificeret Psykoterapeut & Sygeplejerske