Hvilken baggrund har du for at hjælpe vores barn?
Min tilgang udspringer både af faglig viden og personlig erfaring. Jeg er uddannet motorikvejleder fra Vends Motorik og har hjulpet 100-vis af børn med sansemotoriske udfordringer siden 2018.
Min passion for sanseintegration startede dog året inden, da min datter på dengang 20 år havde nogle udfordringer, som vi erfarede kunne få stor hjælp af stimulering af hendes følesans og balancesans.
Herefter måtte jeg selv have uddannelsen til motorikvejleder, da jeg pludselig kunne se, at nogle af de børn, jeg tidligere ikke har kunnet hjælpe med biodynamisk kranio-sakral terapi alene, helt sikkert ville have gavn af stimulering af sanserne.
Som min datter sagde efterfølgende: “Mor, du må ud og få flere børn til at gynge, så de kan undgå at have det, som jeg har haft det.”
Hvad er sansemotoriske vanskeligheder?
Motorik betyder evnen til at bevæge sig. Og denne evne kommer af, at hjernen for information fra alle sanserne, som bearbejdes og derefter fortæller kroppen, hvad den skal gøre. Hvis der ikke kommer nok informationer til hjernen eller hvis hjernen endnu ikke helt forstår det, der kommer ind, er det svært at give kroppen de rigtige beskeder. Deraf kommer de sansemotoriske vanskeligheder.
Det kan være svært at krybe, kravle, gå, som hører til den grovmotoriske motorik, men det kan også være, dit barn har svært ved fin motorikken. Ex. tage fat i maden med pincetgreb, tygge maden, lege med små ting som perler eller LEGO. Eller tage tøj på og knappe eller lyne tøjet.
Hvad er sanseintegration?
Sanseintegration handler om hjernens evne til at tage indtryk ind fra kroppen og omgivelserne, til at sortere, organisere og bearbejde sanseindtrykkene. Hjernen skal sortere i alle sanseindtryk og herefter vælge den mest hensigtsmæssige reaktion. Når hjernen har svært ved at integrere sanseindtryk og dermed vælge den bedste reaktion, kan dit barn komme med uhensigtmæssige reaktioner. Det gælder for børn såvel som for voksne.
Børn såvel som voksne kan have svært ved sanseintegration, og det kan give forskellige udfordringer i hverdagen. Helt afhængig af, hvad den enkelte har svært ved og hvilket omfang. Selv mindre problemer med sanseintegration kan dit barn have glæde af at få hjælp til.
Hvad er sansemotorisk træning?
Træning af sanserne kan vi bringe helt ned på jorden. Det er bl.a. dagligdags aktiviteter, hvor barnet eller den voksne bruger sin krop på mange forskellige måder, så alle sanser bliver stimuleret. Ofte er der aktiviteter, der undlades at gøre, hvis det er svært. Og så bliver ikke bedre.
Når jeg giver sansemotoriske øvelser med hjem til at hjælpe på sanseintegrationen, er det afstemt efter den enkelte. Børn såvel som voksne
Hvilke sansemotoriske aktiviteter kan jeg lave med mit barn?
I dagligdagen er der mange aktiviteter, du kan lave med dit barn. De skal blot afstemmes efter dit barns alder og motorisk formåen.
Eksempler til et barn på 2 år kan være at lade dit hjælpe med at handle ind, bære lidt tunge varer op i børneindkøbsvognen, stille på plads derhjemme, tømme opvaskemaskine og lægge tøj i vaskemaskinen. Vaske gulv med en klud liggende på alle fire.
Du gør det hurtigere selv, men hjælper ikke dit barn
Det er meget hurtigere og lettere at gøre netop disse ting selv, men du fratager dermed dit barn for en masse sansemotoriske aktiviteter i hverdagen. Barnet vil i ovenstående eksempler bruge alle sine sanser og arbejde med at koordinere alle bevægelserne. Samtidig øger du dit barns selvværd i samspillet med dig – barnet bliver set, som den dit barn er. Og selvtilliden kan øges ved at mestre svære og svære ting.
At sidde med en Ipad, mens du gør ovenstående, stimulerer ikke mange sanser og det er meget ensidig. En fingers bevægelser og øjne og ører. Men balancen udfordres ikke, muskel led sansen bruges meget lidt og følesansen stimuleres kun lige på fingerspidsen. Dit barns udholdenhed og evne til at blive frustreret og alligevel klare en aktivitet, udfordres heller ikke som ved motoriske aktiviteter.
Dit barn med i din hverdag
Du kan se, jeg er stor fortaler for, at børnene er med i hverdagen, da det giver en masse læring og erfaring til dit barns krop.
Fundamentet for at kunne udføre de dagligdags aktiviteter er dog en velstimuleret følesans, muskel-led sans samt balance sans. Det hjælper jeg med her i klinikken, hvilke øvelser I skal lave hjemme for at stimulere disse tre primære sanser.
Kan du lave en sensorisk profil?
Nej, det kan jeg ikke. Jeg har ikke uddannelsen i netop denne test. Jeg er uddannet sygeplejerske, men ikke ergoterapeut, som oftest laver sensorisk profil.
I stedet får I her hos mig en kort skriftlig vejledning med hjem, så I forældre med det samme kan gå i gang med at hjælpe jeres barn.
I dag tager vi en masse hensyn til vores barn for ikke at blive overstimuleret. Skal vi fortsætte med det?
Fordelene ved at få stimuleret sanserne ekstra meget en periode er, at dit barn derefter vil have det meget bedre, når ex. dit barn er sammen med mange mennesker eller når dit barn har været i børnehave eller skole. Når sanserne forstår verden omkring sig, bliver dit barn ikke så nemt overstimuleret. Dit barn vil nå frem til at skulle tage færre hensyn.
Skal jeg på forhånd vide, om mit barn har sansemotoriske udfordringer?
Nej, du skal blot komme her, hvis du oplever, dit barn ikke trives. Jeg vil i mødet med dit barn afdække, om netop dit barn kunne have glæde af at få stimuleret sanserne mere en periode.
Måske er det biodynamisk kranio-sakral terapi alene, dit barn har brug for at trives igen. Det ser jeg, når vi mødes.
Er sansemotorisk træning også for voksne?
Ja, det er det. Det er aldrig for sent at få hjælp til sanserne. Du kan faktisk også opleve, at det bliver et problem for dig, selvom det ikke har været det før.
Som jeg skrev kort om længere oppe, lavede jeg sansestimulering med min datter, da hun var 20 år. Hendes udfordringer var formodentlig først startet efter en skiulykke som 17 årig.
Men ingen fortalte os, at det kunne give disse udfordringer. De primitive reflekser kan aktiveres ved sådan et traume, som et fald på hovedet er. Aktive primitive reflekser kan give en følesans total på overarbejde. Og et hovedtraume kan give store udfordringer med balancen – vestibulærsansen.
Derfor hjælper jeg også voksne med sansestimulering. Det er aldrig for sent at gøre noget godt for din krop.