Min baby kigger kun til en side

Din baby kigger helst kun til højre eller venstre side. Du oplever måske, at det er svært for baby selv at dreje hovedet den ene vej.

Når din baby har svært ved at kigge til begge sider

Årsagen til at det er svært at kigge til den ene side, kan allerede været startet under graviditeten, ved fødslen eller kan opstå af den måde, din baby ligger på.

Med biodynamisk kranio-sakral terapi hjælper jeg din baby til at slippe de spændinger, som forhindrer din baby i at kigge frit til begge sider.

Du får også vejledning med hjem, som støtter op om behandlingen her.

Hvordan behandler jeg med biodynamisk kranio-sakral terapi, når baby kigger til en side?

baby får biodynamisk kranio-sakral terapi hos mor

Falde til ro før behandling

Biodynamisk kranio-sakral terapi er en meget blid behandling af din baby, som hjælper muskler og bindevæv til at spænde af, så din baby kan kigge frit til begge sider.

Jeg hverken trykker eller strækker, så behandlingen er meget blid for din baby.

Baby kan dog give udtryk for ubehag, da kroppen er i gang med at arbejde hen mod en bedre balance.

God tid til baby, så baby ikke spænder op

Der er afsat god tid til behandlingen, så der er tid til trøst, spisning og skiftning, når der er behov for dette.

Jeg arbejder ikke som en kiropraktor, der arbejder med manipulation med leddene, i stedet arbejder jeg blidt, uden tryk eller træk.

Jeg arbejder dog også med nakken hos din baby, såvel som jeg arbejder med muskler, bindevæv og kraniet, for at hele kroppen kan komme i balance igen. 

Jeg oplever ofte, at babyer allerede efter en eller få behandlinger bliver bedre i stand til at dreje hovedet til begge sider.

Læs meget gerne her, hvordan en behandling med biodynamisk kranio-sakral terapi til babyer foregår.

Målet er at kunne dreje hovedet uden hjælp

Baby skal ikke kun kigge til begge sider. Din baby skal kunne lægge hovedet så lang til siden, at øret ikke ses, når øret er helt nede i underlaget.

Når din baby kan kigge så langt om til siden, har din baby fri bevægelighed til begge sider. Din baby skal kunne dreje hovedet uden din hjælp.

Nogle gange virker det som om, der er en lidt for stram elastik i baby. Hovedet drejes hurtig væk fra den ene side og tilbage til midten. 

mor får vejledning til baby med favoritside

Gode råd med hjem til baby, der kun kigger til en side

Under en konsultation vil jeg give jer gode råd om, hvordan I hjemme kan lejre jeres baby, så der kommer et naturlig stræk at muskler og bindevæv.

Der vil være mange hverdagssituationer, som kan hjælpe jeres baby til at kigge til begge sider, når først bevægeligheden er fri igen.

I vil få vejledning i, hvordan I bedst løfter jeres baby samt går rundt med baby. Det vil kunne styrke den side, som ikke er favoritsiden.

I vil kunne få øvelser og lege fra sansemotorikken, som også er med til at stimulere jeres baby, så der kan komme fri bevægelighed i hele kroppen.

Sanserne skal måske også stimuleres, når baby igen kan kigge til begge sider

Jeres baby har måske fået behandling tidligere, hvor I som forældre får at vide, at nu har jeres baby fri bevægelighed i nakken.

Det er desværre ikke altid nok, at din baby har fri bevægelighed i nakken. Nogle gange kan baby fortsat foretrække at kigge til den ene side kun.

Det kan handle om, at baby i for lang tid har kigget mest til den ene side og dermed har fået en favoritside.

Når baby igen har fri bevægelighed i nakken, kan baby have brug for ekstra fokus på sanserne i en periode. Derved kan begge sider af kroppen igen bliver brugt naturligt.

Det vejleder jeg jer i, når I kommer til behandling.

Forældre kan blive helt stressede af at flytte hovedet på baby

Jeg møder af og til forældre, der er helt stressede af at flytte på babys hoved, når baby sover. De holder hele tiden øje med, hvor ligger baby nu og har baby flyttet sig tilbage.

favoritside hvor baby helst kigger til en side får hjælp

Min baby drejede kun hovedet til højre side

Kigger altid til højre side

“Jeg kontaktede Annette angående min lille datter, Maise, på 5 uger. Hun virkede låst i sin nakke og drejede altid sit hoved til højre side. Derudover havde hun lidt mavekneb kort efter et måltid.

Behandling hos mor

Jeg var meget spændt på behandlingen og hvordan Maise ville tage det.

Men Annette var meget bevidst om, hvad der var trygt for Maise. Første del af behandlingen foregik hos mig, og det var tydeligt, at Maise nød det. Undervejs faldt hun i søvn.

Til sidst i behandlingen kom Maise over på briksen. Hun var meget nysgerrig og kiggede rundt og viste tydeligt, at hun nød behandlingen og var afslappet.

På intet tidspunkt var Maise utryg og hvis hun viste, at nu gad hun ikke mere, så var Annette hurtig til at stoppe og snakke lidt med hende, inden hun fortsatte.

Hun kan dreje sit hoved fra side til side

Her efter vores besøg hos Annette, er Maise begyndt at dreje sit hoved fra side til side og selv løfte hovedet kort, når hun ligger på maven. Hun virker tilpas og rigtig glad.

Jeg vil bestemt anbefale Annette til andre mødre med små børn. De kan trygt komme til Annette, som er rigtig dygtig til at lytte og se, hvad de små signaler og gøre det behageligt for dem”.

– Venlig hilsen Stinne Vestergaard

Eksamineret biodynamisk kranio-sakral terapeut Annette Spangsberg

Få hjælp her til baby med favoritside

👉 Er du klar til at få hjælp til din baby, der helst kigger til den ene side, kan du finde ledige tider her i onlinebooking.

☎️ Har du brug for at tale med mig inden første behandling, er du meget velkommen til at ringe til mig i telefontiden. 

Venlig hilsen

Annette Spangsberg

Eksamineret Biodynamisk børne-kranio sakral terapeut
Egen klinik siden 2012
Motorikvejleder
Sygeplejerske

Klinik i Assendrup, lige udenfor Bredballe, Vejle Øst

Læs om lignende problematikker fladt baghoved og skævt baghoved

mor sidder med baby under behandlingen

Du kan betale pr. behandling. Du kan også købe forløb til 3, 5 eller 10 behandlinger med rabat. Det beslutter du blot ved betaling efter første behandling.