
Spændinger og smerter hos baby – hjælp til en mere afslappet krop
Har din baby spændinger i nakken, ryggen eller spænder hele kroppen nemt op? Græder din baby meget og virker utilpas ?
Måske har du en fornemmelse af, at noget generer din baby, men du kan ikke regne ud, hvad der er. Forskellige øvelser giver ikke mere ro til din baby.
Det kan være frustrerende at stå med en lille baby, der ikke selv kan fortælle, hvor det gør ondt, eller hvad der føles ubehageligt.
Jeg hjælper din baby med spændinger og uro gennem biodynamisk kranio-sakral terapi
Biodynamisk kranio-sakral terapi er en behandling, hvor jeg lægger min hænder på din baby og arbejder meget blidt med kroppen, så kroppen får mulighed for at give slip på sine spændinger i sit eget tempo.
Du sidder lige ved siden af, mens din baby ligger på briksen eller baby ligger hos dig, mens jeg behandler. Du får vejledning med hjem, hvis der er noget, du kan gøre for at støtte din baby i hverdagen.

Kan du genkende noget af dette hos din baby med spændinger?
Spændinger og smerter kan komme til udtryk på forskellige måder
Måske oplever du, at din baby:
Græder meget og er svær at trøste.
Spænder op i kroppen og virker meget stiv i det.
Har svært ved at ligge på maven og løfte hovedet
Svært ved at dreje hovedet frit til begge sider.
Kan virke utilpas, når du løfter og bærer din baby.
Har svært ved at finde ro uden en masse hjælp fra dig.
Det er ikke nødvendigvis kun spændinger, der er årsagen til disse reaktioner. Men hvis du oplever, at din baby ikke bevæger sig frit eller virker til at have ondt, kan det være relevant at få undersøgt, hvad der ligger bag.
Du behøver ikke selv vide, hvad problemet skyldes, før du kontakter mig.
Hvorfor får baby spændinger?
Spændinger hos baby kan starte i graviditet eller ved fødslen.
Babyer kan være født med spændinger og smerter i kroppen. Enten fra den måde, baby lå i maven på eller pga. fødslens forløb fx. sugekop eller en stressende fødsel.
De små babyer skal jo klemmes ud på lidt plads, og nogle gange giver vejen ud gennem bækkenet baby smerter efterfølgende.
De første 10 – 14 dage forsøger baby selv at skabe balance i kroppen efter fødslen.
Derfor kan du have oplevet, at de første uger havde din baby det godt, og derefter begyndte din baby at græde.
Samtale om graviditet og fødsel vil være en del af behandlingen for spændinger
Årsagen til spændinger hos din baby kan stamme helt fra graviditeten såvel som fødsel.
Derfor spørger jeg gerne ind til graviditeten og fødsel, når vi mødes. Det giver mig en bedre forståelse af jeres historie og af det, du oplever hos din baby.
En vanskelig fødsel eller en stressende graviditet betyder ikke automatisk, at din baby har spændinger. Men det kan være en del af årsagen til, at din baby spænder op.
Når vi har en samtale om jeres oplevelser, samtidig med at jeg har hænderne på dine baby, vil det være med til at oplevelserne kan slippe, både for din baby og for jer som forældre.
Stress ved fødsel kan sætte sig som spændinger
Har fødslen været stressende og hård for baby, kan det også sætte sig som spændinger efterfølgende.
Fokus er ofte på, hvordan baby fysisk har klaret fødsel. Du kan dog have hørt, at baby har været stresset under fødsel, pga. der ses grønt fostervand.
Men bagefter er fokus, om baby har det fysisk godt. Har din baby det fysisk godt efter fødslen, betragtes det som om, at stressen ikke har påvirket baby.
Men set med mine kranio-sakral terapi øjne vil en stressende fødsel kunne sidde fortsat i din baby og mærkes som spændinger.
Du kan læse mere om, hvordan behandling til baby foregår med biodynamisk kranio-sakral terapi.
Når spændinger bliver ved med at komme tilbage
Måske har din baby allerede fået behandling for fysiske spædninger, men du oplever, spændingerne vender tilbage igen.
Her kan det være relevant at se på mere end selve spændingen. Hvordan bevæger din baby sig? Hvordan ligger baby? Og hvordan bliver baby løftet og båret i løbet af dagen?
Nogle gange kan du som forælder få glæde af små ændringer i hverdagen. Jeg er også uddannet motorikvejleder med fokus på sanserne, og jeg kan derfor inddrage din babys bevægelser og sansemotoriske behov i min vejledning.

En mor fortæller her om behandling af hendes søn
Min søn havde smerter trods behandlinger
“Da min søn var 4 måneder, begyndte vi at gå til kiropraktor.
Han har altid været låst i nakke og i ryg, samt havde et skævt kranie.
Han ville ikke lægge på maven, og kunne heller ikke kigge til venstre. Han trak altid hans venstre skulder op til hovedet, hvis han prøvede at kigge den vej!
Kiropraktor gjorde faktisk ikke den store forskel, og min søn blev ved med at have ondt!
Bare jeg havde vidst om kranio-sakral terapi før
Jeg havde hørt om kranio-sakral, og besluttede mig for at prøve det.
Det var forfærdelig at se, hvor ondt min søn havde det! Jeg ville sådan ønske, at jeg havde vidst om kranio-sakral noget før!
Efter bare 1 behandling hos Annette ville min søn lægge på maven. Han vil kigge til venstre, og trækker ikke længere sin skulder op til hovedet. Han er begyndt så småt at komme i kravle stilling, hvilket har været en kæmpe smerte for ham før behandlingen hos Annette!
Min er søn er nu 9 mdr. og er bare en super glad dreng, som er smertefri!
Jeg vil med god samvittighed anbefale behandling hos Annette!”
Mor til dreng 9 mdr.

Sådan kan jeg hjælpe din baby med spændinger
Med biodynamisk kranio-sakral terapi arbejder jeg med let berøring og rolig kontakt. Jeg lægger mine hænder på din baby og mærker efter, hvor kroppen har brug for behandling.
Jeg arbejder ikke med hårde tryk, manipulation eller knæk. I stedet har jeg et let berøring, som kan hjælpe din baby til at slippe spændinger og opnå mere ro i kroppen.
Jeg ser ikke kun på det sted, hvor du oplever problemet. Hvis din baby eksempelvis har svært ved at dreje hovedet til den ene side, vil jeg også være opmærksom på resten af kroppen og på, hvordan baby bevæger sig.
Det er vigtigt for mig, at din baby føler sig tryg under behandlingen. Jeg begynder først den fysiske kontakt, når din baby er klar, og der er plads til pauser, amning, flaske og være ved mor eller far.
Du behøver ikke være bekymret, hvis din baby græder eller har brug for at blive taget op. Jeg tilpasser behandlingen efter jeres baby.
Læs mere om biodynamisk kranio-sakral terapi til babyer.
Du får også vejledning med hjem
Behandling af spændinger handler ikke kun om det, der sker på briksen
Jeg vil også gerne hjælpe dig med at forstå, hvordan du kan støtte din baby i hverdagen. Afhængigt af, hvad jeg ser hos din baby, vil jeg vejlede dig omkring:
- Hvordan du løfter og bærer din baby.
- Hvordan du kan støtte baby i at bevæge sig frit.
- Hvordan du kan tilpasse berøring og bevægelse til din babys behov.
- Om der er relevante sansemotoriske aktiviteter, I kan arbejde med derhjemme.
Det skal passe til netop din baby. Du får derfor ikke bare en standardliste med øvelser, men vejledning, der tager udgangspunkt i det, jeg oplever hos jer og jeres baby.
Hvor mange behandlinger har din baby brug for?
Det afhænger af, hvad din baby kommer med, og hvordan din baby reagerer på behandlingen.
Nogle forældre oplever forandringer efter de første behandlinger. Andre oplever, at det tager længere tid, før der sker en tydelig ændring.
Derfor må du ikke tænke, en behandling er nok. Spændinger kan tage tid at slippe helt. Jeg tager udgangspunkt i din baby og vurderer løbende, hvordan det går.


Har du brug for hjælp til din baby med spændinger?
☎️Har du brug for hjælp til din baby, er du velkommen til at ringe i telefontiden med dine spørgsmål.
Er du klar til at booke en tid til behandling, er du velkommen til at booke via online booking.
Jeg ser frem til at hjælpe jer og jeres baby.
Jeg har arbejdet med babyer og børn siden 2012. Jeg er Eksamineret biodynamisk børne-kranio-sakral terapeut, sygeplejerske motorikvejleder.
Venlig hilsen
Annette Spangsberg
Parkering er lige ved døren og ganske gratis. Min klinik ligger i Assendrup, lige uden for Bredballe, Vejle Ø
Se mine priser på behandling og forløb til din baby med spændinger
Du kan betale pr. behandling. Du kan også købe forløb til 3, 5 eller 10 behandlinger med rabat. Det beslutter du blot ved betaling efter første behandling.