Graviditet og fødslens betydning

Måske tænker du, at dit barn bliver født som et uskrevet blad og først efter fødsel starter dit barn med at blive påvirket og formet efter, hvad dit barn oplever.

Sådan tænker mange her i Danmark, men i USA har man faktisk i 100 år interesseret sig for den psykologiske påvirkning, som barnet udsættes for allerede fra undfangelsen og gennem hele graviditeten. Der må vi sige, vi er bagefter i Danmark, men i 2018 udgav Psykolog Henrik Dybvad Larsen den første danske bog om emnet. Fostrets og fødsels psykologi.

Biodynamisk kranio-sakral terapi starter fra undfangelse

I biodynamisk kranio-sakral terapi interesserer vi også for fostrets psykologiske udvikling og alle de påvirkninger, som dit barn kan blive udsat for under graviditet, som netop har betydning for, hvordan dit barn har det i dag. Om dit barn er nyfødt, 1 år gammel, børnehave alderen eller teenager. Ja, faktisk interesserer din tid i din mors mave også, når du kommer til behandling som voksen.

undfangelsen til fødsel og hvordan vi påvirkes

Hvem du bliver og hvordan du har det

Alt hvad din baby oplever som foster kan have betydning for, hvem dit barn bliver og hvordan dit barn har det.

Og ordet KAN er vigtigt at bemærke, da ingen kan sige, at fordi mor var stresset, da hun var gravid, bliver baby påvirket af det senere i livet.

Mulige forklaringer

Men du skal se følgende som mulige forklaringer på, hvorfor du eller dit barn har forskellige problematikker, som synes svære at slippe igen.

Med en viden om din egen undfangelse, tiden i mors mave og selve fødslen kan give dig en forståelse af, hvad du evt. kan have taget med dig fra den tid. Måske kan du spørge din mor, hvordan var den tid for hende og måske har du ikke muligheden. Måske ved du lidt om den tid, og det kan du tage med til behandling her, hvis du går med noget, som du undrer dig over, hvor kommer det fra.

Er det dit eget barn, du står med og ser nogle udfordringer, kan det tages op i behandling af dit barn her i klinikken. Jeg bruger denne viden, når du kommer til behandling med din baby eller dit barn til behandling med biodynamisk kranio-sakral terapi.

9 måneder i mors mave

De 9 måneder i mors mave har påvirket baby. Hvad der kan være endnu mere overraskende at tænke på er, at baby faktisk også har ligget i  mormors mave, fordi ægget til baby blev allerede dannet i uge 6 af mors fosters tid. Ja, da hun var 6 uger – inde i mormors mave, blev ægget til barnebarnet skabt.

Derfor kan der også være oplevelser fra mormors graviditet, som har præget barnebarnet. Man har undersøgt historien fra ex. 2. verdenskrig, og hvordan oplevelser herfra påvirker generationer frem. Nogle taler faktisk om, at vi er påvirket 6-7 generationer tilbage.

baby-graviditet-foedsel-undfangelse

Ønsket graviditet eller ikke

Når et barn undfanges og det er planlagt, bliver æg og sædcelle ligesom svøbt i ønsket om, at de skal mødes.

Er baby ikke ønsket, kan baby opfange dette.

Heldigvis kan forældre elske børn, der først ikke var planlagt og derved føler baby sig ønsket. Så snart undfangelsen er erkendt, kan en proces gå i gang med at ønske sig barnet. Virkeligheden er også, at nogle børn ikke er ønsket, men de bliver alligevel født.

Det kan sætte sig i barnet, selvom der står forældre klar til tage imod. Denne problematik er særlig vigtigt at tænke ind hos børn, der bliver fjernet ved fødslen. Nogle mener, så kan de reddes, men barnet har levet 9 mdr i mors mave, med alt hvad det betyder af psykisk og fysisk påvirkning. Så vi fødes ikke som et uskrevet blad.

Selvværd

I forhold til ikke planlagt graviditet og alligevel elske barnet, er det vigtigt for jeres barn selvværd og følelse af at være ønsket, at I omtaler barnet som ønsket. Hvem ønsker at vokse op med at få at vide, du skulle have været en plet på lagenet og gentagne gange høre det?

I stedet kan det give dig en anden følelse af at være elsket, hvis du hører “ du var ikke planlagt, men da vi fandt ud, af du var på vej, talte vi det godt igennem og valgte, at du skulle være vores barn. Og vi elsker dig og ønsker ikke andet, end du er i vores barn.

Være valgt til

Her får barnet en følelse af at være valgt til. Ligesom et barn, der er adopteret, kan føle sig valgt til af sine adoptivforældre. Et barn, der er adopteret, kan have mange forskellige oplevelser med fra undfangelse og den første tid, men det er jo være meget forskelligt, hvad årsag til bortadoption var. Barnet kan være ønsket lige fra undfangelsen, men omstændigheder gjorde, at barnet blev bortadopteret. Det modsatte kan også være tilfældet.

Undfangelse og den første tid i mors mave

Afhængig af hvordan din oplevelse har været fra undfangelse til fødsel, kan du have et eller flere af følgende problematikker med dig:

Lide af hjemve

Hører jeg til her?

Er der  plads mig?

Må jeg være den , jeg er?

Være bange for at dø?

Relationer kan være svære

Føler mig ikke set?

Eller jeg er bange for at blive set

Føler jeg mig elsket?

Jeg føler mig afsløret

Ovenstående problematikker kan have relation til tiden fra undfangelse og de første måneder i mors mave? Hvordan du som foster har oplevet det. Dette gælder både for dit barn, men også for dig selv som voksen. Oplevelserne kan vi tage med os til vores voksenliv.

Slippe traumer uden at gå i terapi

Det er problematikker, som du sikkert tænker, det kan jeg tale med en psykoterapeut eller psykolog om. Men nogle gange løser det ikke noget. Det kan hænge sammen med, at du har oplevet det overvældende og traumatiske, før du fik sprog. Biodynamisk kranio-sakral terapi kan være en måde at få hjælp til at slippe dine traumer, som sidder i kroppen og ikke huskes som konkrete oplevelser. Kroppen husker.

Egen erfaring med undfangelse

Biodynamisk kranio-sakral terapi kan også hjælpe dig som voksen til at genopleve, hvordan det var at være dig som foster. Jeg havde selv en oplevelse under kurset ”Præ-og perinatal psykologi” at jeg havde ikke kunne komme videre fra undfangelse af ægget og til at sidde fast i livmoderen.

Jeg fik et klart billede af ikke at komme videre, og var jeg ikke kommet videre til livmoderen, var jeg jo gået til grunde. Det sker faktisk ofte på dette stadie og det vil ikke registreres som en abort. Ægget er befrugtet, men formår ikke at sætte sig fast.

min egen erfaring fortælles her

Prægning fra undfangelsen

Følelsen af ikke at kunne komme videre og at det er farligt at gå i stå, kan måske forklare en side af mig som voksen. Jeg skal bare ikke gå i stå. Så jeg har ret stor energi på at lave noget og få noget fra hånden. Under nedlukningen i 2020 var det værste for mig, at jeg ikke måtte arbejde.

Det var slet ikke angst for at blive syg eller at andre blev det. Jeg følte mig spærret inde og frataget mig muligheden for at gøre noget. Heldigvis for mig boede vi allerede her på gården: Jeg stod netop overfor at skulle gøre den nye klinik færdig. Så jeg brugte tiden på at få malet klinik mm. Det havde jeg samtidig det vildt mærkeligt med at have den mulighed. Det var et eksempel på, hvordan en oplevelse som foster kan præge en som voksen.

Refleksion i dag

Nu har jeg arbejdet med det, hvor jeg selv fik behandling med kranio-sakral terapi og jeg er opmærksom på mønstret. Når jeg bliver grebet af at ville gøre noget og gøre meget, stopper jeg op og tænker, er det nu så farligt ikke at gøre så meget? Det kan hjælpe mig til at tage det mere med ro. Samtidig er der en anden ro omkring at gøre noget, så jeg oplever mindre, at jeg skal gøre noget og meget og lige nu.

Fødslens betydning

Fødslen går gennem flere stadier, som alle kan præge os og give os gode som mindre gode oplevelser med.

Får jeg selv lov at bestemme, hvornår jeg vil ud? Dvs. går fødslen helt naturligt i gang og ingen indblanding af igangsættende hormoner?
Får mor bedøvende middel undervejs, kan det give følelsen af at blive forladt af mor. Selvom mor ikke er fuldt bedøvet, kan det give baby denne følelse, da mor ikke er helt tilstede mere.

Bliver fødslen sat i gang?

Kan give følelse af, at jeg ikke selv kan finde ud af det. Eller jeg kom for tidlig ud og var ikke klar til den store verden endnu.
Sat i gang, når jeg ikke er klar, kan give følelsen senere, at jeg hader kontrol og autoriteter, eller jeg føler mig skyndt på.

Baby kan blive klemt undervejs ud. Der er trang ned gennem fødselskanalen. Hvis det var svært at komme ud, kan det give klaustrofobi senere i livet.

En lang fødsel

En lang fødsel kan give følelse af at det hårde arbejde er endeløs. Presset fra fødsel kan også gøre, at vi senere har brug for pres, for at komme i gang med en opgave.

En fødsel, der bare glider fremad kan give følelse med ” jeg er på rette vej”. Vi skal huske, den samme hændelse kan opleves meget forskelligt fra barn til barn. Så vi kan ikke sige, hvis fødslen var sådan, så har man det sådan bagefter.

I stedet skal du bruge det til at have en nysgerrighed på, hvorfor har jeg det mon sådan og kan det stamme fra?
Min erfaring i klinikken er, at mor kan have haft en oplevelse af fødslen, far en helt anden og baby en 3. oplevelse. Alle oplevelser er oplevelser og præger alle hver især og hinanden.

fødsel af baby - er det nemt eller svært

Forskellige påvirkninger under fødsel

Fødslen af dig gik i gang og du var på vej ud, men det lykkedes ikke og endte i et kejsersnit. Denne oplevelse KAN give dig følelsen og tankemønstret “ jeg giver op, det lykkedes alligevel ikke”

Kejsersnit

At være født ved kejsersnit og at du mangler at blive klemt og skubbet ud, kan rent fysisk gøre, at din krop ikke er sat i gang. Du kan være tilbageholdende eller have svært ved at tage læring ind. Her er det en fysisk oplevelse, som sætter sig til en mere psykisk eller mental indstilling.

Som kranio-sakral terapeut ser vi, at kroppen ved en vaginal fødsel klemmes sammen og når baby kommer ud og folder sig ud, virker det som en kickstart af hele kroppen. Den kan mangle, hvis du bliver født ved kejsersnit. I dag forsøger man heldigvis af efterligne en vaginal fødsel så meget som muligt, men der er ikke samme tryk på kroppen ved de to fødsler.

Husk fordi du er født ved kejsersnit behøver det ikke være sådan for dig, mens det for andre giver god mening.

mor sidder sæt på barnet under behandling for søvnproblemer, uro i kroppen,

Vi kan påvirkes på mange måder

Ovenstående er blot et lille udpluk af, hvad tiden fra undfangelse til fødsel kan præge os psykisk, som barn såvel som voksen.

Det er muligt at arbejde med det under behandling med biodynamisk kranio-sakral terapi. Hos baby og børn vil første skridt være, at du som forældre er åbent omkring, hvordan det var at være gravid, hvordan gik fødslen og tiden lige efter. Det taler vi om, mens I er her klinikken.

Jeg taler med dit barn og jer om det på en måde, som dit barn kan rumme. Måske reagerer dit barn på det med gråd eller uro, men det skal ses som dit barns måde at tale med på.

Tale højt om det svære

Jeg bruger, at vi taler om det svære, mens dit barn hører på det, for selv det lille barn forstår mere, end vi aner. Det lille barn kan føle sig meget mødt i at høre sin egen historie. Og det i sig selv kan være forløsende.

Det samme gælder det større barn. Du fortæller selvfølgelig kun det, du har lyst til at fortælle mig. Og det fortælles i et sprog, som baby og  børn kan rumme.

Arbejde med det som voksen

Kommer du som voksen og vil arbejde med tiden fra undfangelse til fødsel, vil vi sammen tale om det, du ved og derudover laver jeg biodynamisk kranio-sakral terapi, hvor vi sammen kan gå ind i de forskellige faser. Derfra ser vi, hvad der dukker op.

Som du kan læse ovenfor, er der forskellige problematikker i vores liv, som kan høre til forskellige faser fra undfangelse til fødsel.

Kursusforløb på 100 lektioner

Min viden omkring tiden fra undfangelse til fødsel og den prægning vi kan have med herfra, har jeg fra både min uddannelse om biodynamisk kranio-sakral terapeut og et forløb over et år med Nicolaj Jespersen.

kursusbevis i perinatal psykologi - fra undfangelse til fødsel

Har du brug for hjælp?

Ovenstående kan give dig et indblik i, at tiden fra undfangelse til fødsel kan have stor betydning for, hvordan dit barn har det i dag eller hvordan du selv har det.

Jeg har denne viden med i mine behandlinger. Det er ikke altid, jeg taler med dig som klient om dette. Måske sanser jeg noget og lader det arbejde i din krop eller hos dit barn, uden at der kommer ord på det.

Har du brug for en tid til biodynamisk kranio-sakral terapi, kan du booke en tid med det samme online.  Har du brug for at tale med mig inden første behandling, er du altid velkommen til at ringe i telefontiden, som du finder her.

Annette Spangsberg

Eksamineret Biodynamisk kranio sakral terapeut.
Egen klinik i rolige omgivelser i Assendrup, 4 km fra Bredballe, Vejle Ø