Min egen erfaring deler jeg her

Min egen erfaring med biodynamisk kranio-sakral terapi startede med en nysgerrighed på, hvad jeg kunne supplere min psykoterapeut uddannelse med, så jeg både kunne hjælpe folk med deres psykiske såvel som deres fysiske smerter.

Jeg deler min egen erfaring med biodynamisk kranio-sakral terapi - Annette Spangsberg

Det første møde i nysgerrighed

Jeg havde selv tidligere modtaget mekanisk kranio-sakral terapi, men kendte ikke biodynamisk kranio-sakral terapi.

Jeg tog på mit første introkursus november 2011. To år forinden var jeg startet på ID-Psykoterapeut uddannelse og var halvvejs i uddannelsen. Men jeg skulle have noget mere i min værktøjskasse.

Senere erkendte jeg, at begge uddannelser kan bruges til både fysiske og psykiske udfordringer. Det er en helt anden historie.

Hvordan det hjalp mig

Men det jeg her vil fortælle dig om er, min egen erfaring med, hvad biodynamisk kranio-sakral terapi er for noget og hvordan det hjalp mig efter forsøg med alt muligt andet.

Siden graviditeten med vores datter i 1996, havde jeg lidt af bækkensmerter og et højre ben, der ikke havde så mange kræfter. Det blev absolut ikke bedre efter anden graviditet med vores søn i 1999. Jeg havde svært ved at gå på trapper, da benet ikke så godt kunne hive mig op, og jeg fik nemt ondt i bækkenet.

Mange undersøgelser gav ikke noget svar på, hvad det var, andet end at jeg havde et højre ben, der var dysfunktionel. Læger og fysioterapeuter kom ikke med en løsning på, hvad jeg gjorde ved sådan et ben. Og mit bækken blev scannet og konstateret slidgigt ved SI – leddet. Hm, så det måtte jeg leve med.

Jeg var i starten af 30érne på det tidspunkt, da det blev konstateret. Ret nedslående.

Prøvede først mange typer af behandling

Jeg prøvede mange typer behandlinger i de år. Det der hjalp mig mest, var efterfødselsgymnastik ved Compana – jeg kunne heldigvis fortsætte på holdet, selvom det var flere år siden, jeg havde født. Samt behandlinger ved underviseren. Benet blev laaaangsomt bedre, men bækkenet murede altid. Det gav mange forskellige begrænsninger, men det var sådan, det var.

Mit møde med biodynamisk kranio-sakral terapi

I mødet med biodynamisk kranio-sakral terapi oplevede jeg, at mit bækken fik hjælp. Men på en anderledes måde, end jeg tidligere havde mødt. Intentionen var ikke at fikse mit bækken og sætte det på plads, for det måtte jo være skævt.

Men det jeg oplevede var, at hver gang jeg selv fik behandling under uddannelsen eller hvis jeg fik en behandling ved en medkursist, bevægede mit bækken sig og fandt sig et nyt sted at være. Det var bitte små bevægelser, men jeg mærkede dem tydeligt.

Mærker på egen krop, hvordan biodynamisk kranio-sakral terapi hjælper

Befriende at mærke at noget ændrede sig

Det var befriende at mærke, at mit bækken ligesom dansede og flyttede sig, ligesom det havde lyst til. For det væsentlige var, at ingen behandler rørte direkte ved mit bækken. Jo måske få gange, men når de rørte direkte på bækkenet, var det ikke der, jeg oplevede mit bækken flyttede sig.

Min egen erfaring var, at bækkenet flyttede sig, når jeg var dybt afslappet under behandlingen, og behandleren rørte mig måske på skuldrene, benene eller hovedet.

Afslappet tilstand, hvor kroppen selv ændrede sig

Det skete, når jeg kom ned i den afslappede tilstand, som biodynamisk kranio-sakral terapi kan skabe i et samspil mellem behandleren og jeg. Behandleren havde ingen intention om at fixe mit bækken. Sjældent sagde jeg til behandleren/medkursisten, at jeg havde dette problem.

Når vi var på kursus, kunne emnet være noget helt andet, som vi arbejdede med. Men min krop nød den afslappede tilstand, og her gik de selvhelbredende kræfter i gang med at helbrede min krop. Og min egen erfaring var, at min krop havde brug for hjælp i bækkenområdet, men på en anderledes måde end de utallige andre behandlinger, jeg tidligere havde modtaget.

min egen erfaring fortælles her

Smerterne i bækken er væk

Gennem uddannelsesforløbet til biodynamisk kranio-sakral terapeut oplevede jeg, at mit bækken stille og roligt fik det bedre. Jeg fik også nemmere ved at sidde på behandler stolen og andre stole. Det kunne nemlig være en stor udfordring før.

I dag mærker jeg ingen muren i mit bækken. Og jeg kan fysisk holde til meget mere. Dog tænker jeg på ikke at overbelaste mit bækken. Men fx støvsugning og gulvvask, som førhen skulle deles op og jeg helst undgik – vi havde rengøringshjælp i mange år – kan jeg i dag lave det uden de store gener. Men jeg tænker over ikke at tage alle 400 kvm på samme dag.

Kommer der træthed i bækken, går det hurtig over, når jeg hviler kroppen.

Kort om biodynamisk kranio-sakral terapi

Med min deling af min egen erfaring med biodynamisk kranio-sakral terapi vil jeg kort opridse, hvad det er:

  • Fokus er ikke at fixe, men det tager tid at lade kroppen gøre det i sit eget tempo
  • Kroppen søger mod heling og sundhed, når den er klar til det.
  • Det kan tage en del behandlinger at hjælpe din krop
  • Men der er håb for det, som læger kalder kronisk.
  • Det kræver, du lader kroppen gøre det i sit eget tempo.
  • Fokus er at slippe intentionen og i stedet lytte til din krop og din krops behandlingsplan.
  • Din krop kender vejen, hvis du giver den tid til at tage forandringen i små step
  • Biodynamisk kranio-sakral terapi handler om, at jeg lytter til din krop og tror på, at det er din krop, der er den kloge. Det er ikke mig som behandler.
  • Samspillet mellem os giver din krop mulighed for at få det godt igen.

Min egen erfaring med, at det hjalp på andre udfordringer

En anden udfordring, som jeg også ofte havde, var hovedpine i venstre side. Det var ikke migræne, men havde dog været på medicin i 3 mdr. for migræne: Det hjalp så længe jeg tog pillerne, men vendte tilbage bagefter. Jeg fik faktisk også briller, som er forsøg på at hjælpe. Selvom jeg godt kunne se, prøvede brillen at hjælpe øjnene med at fokusere korrekt.

Under uddannelsen var vi omkring alle kranie knogler og deres bevægelser i forhold til hinanden. Her mærkede behandlerne (det var flere forskellige medkursister samt min underviser) restriktioner i venstre side af mit kranie og gennem behandlinger, hvor dette område også fik lov at arbejde, forsvandt den type hovedpine. Min egen erfaring er, at det igen ikke noget Quick fix med 1 – 2 behandlinger, men mange behandlinger, som vi netop får under uddannelsen, der varede over 3 år.

Jeg fik selv hjælp, selvom jeg søgte en mulighed til dig

Med ovenstående vil jeg blot fortælle dig om min egen erfaring med biodynamisk kranio-sakral terapi og hvordan jeg har fået hjælp af dette. Min egen erfaring med biodynamisk kranio-sakral terapi startede med at ønske at lære en behandlingsform, hvor jeg kunne hjælpe dig, men jeg fik det ekstra med, at jeg selv fik hjælp til mine egne problemer med kroppen.

Du kan her læse om Lone, som har valgt at få behandlinger gennem en længere årrække og fortsat får behandlinger en gang i måneden

Ingen Quick fix løser dit problem

Essensen er også, at langvarige problemer ikke fixes med 1-2 behandlinger, men det kræver, du giver dig selv et forløb af behandlinger og det kan være 5 – 10 behandlinger til at starte med. Dermed giver du dig selv muligheden for at få varig hjælp til din krop.

Jeg er personligt dybt taknemmelig for at have et bækken, der kan bære mig. Jeg kan i dag gå 15 – 20 km, uden mit bækken gør ondt. Det var ikke muligt forhen. Der var en trappe i selv en kæmpe udfordring, såvel som en støvsuger eller en lille gåtur.

min egen erfaring med biodynamisk kranio-sakral terapi

Vil du give dit problem hjælp på en anderledes måde?

Er du klar på at få hjælp til dit problem, er du velkommen til at booke en tid her online eller du kan ringe i min telefontid på 28711810, hvis du gerne vil tale med mig inden. Se telefontiden nederst på siden.

Du skal ikke booke en tid hvis

Du må bare ikke booke en tid, hvis du tænker, jeg prøver lige en behandling og ser om det virker. For en behandling ændrer ikke noget på problematikker, som jeg har beskrevet ovenfor.

Vil du læse mere om de problematikker, som jeg har god erfaring med at hjælpe andre voksne med, så kig forbi siden her om biodynamisk kranio-sakral terapi til voksne 

Her har jeg samlet det, som jeg har mest erfaring med. Har du en problematik, som jeg ikke har beskrevet, er du altid velkommen til at ringe til mig og høre, om jeg tænker, jeg kan hjælpe dig.

Venlig hilsen
Annette Spangsberg

Eksamineret Biodynamisk kranio-sakral terapeut – både børn og voksne
ID-Psykoterapeut
Motorikvejleder
Sygeplejerske

Egen klinik i rolige omgivelser, Assendrup, 4 km fra Bredballe, 7120 Vejle Øst

Eksamineret biodynamisk kranio-sakral terapeut
Eksamineret biodynamisk kranio-sakral terapeut til voksne