Stramt tungebånd hos baby og hos voksne

Et problem for din baby eller dig selv?

Stramt tungebånd kan give mange problemer med amning lige fra fødsel, men problemerne stopper ikke nødvendigvis her. 

Børn såvel som voksne kan opleve en række gener, uden nødvendigvis at vide hvorfor.

Samtidig kan du have et stramt tungebånd uden at være generet af det. Så lever du fint med det.

Hvordan ved jeg, om mit barn har stramt tungebånd?

Din baby kan få det checket allerede efter fødsel, da sundhed personale er uddannet i at checke det. Men det kan være svært at se. Jeg har mødt mange forældre her i klinikken, som har mødt forskellige meninger om, om deres baby har stramt tungebånd.

I sidste ende er det den fagperson, som udfører klip af tungebånd/løsning af tungebånd, som afgør, om det er så stramt, at det er behandlingskrævende i form af et klip.

stramt tungebånd - baby for behandling efter klip af tungebånd

Oplever du eller dit barn nogle af disse symptomer på stramt tungebånd

Hos babyer og børn kan stramt tungebånd vise sig som:

  • Udfordringer med amning
  • Problemer med at spise fast føde, når det er tid for det
  • Tendens til at få mad galt i halsen
  • Åben mund og vejrtrækning gennem munden
  • Udfordringer med tale (fx at rulle med tungen)

Hos voksne kan tegn på stramt tungebånd være:

  • Spændinger og hovedpine
  • Kæbespændinger
  • Mad eller væske, der ofte kommer galt i halsen
  • Udfordringer med udtale
  • Svært ved udtale af fremmesprog 
  • At man “falder over ordene” – fx efter et glas vin
  • Dårlig søvn
  • Vejrtrækning gennem munden

Måske har du – ligesom jeg – levet med det uden at kende sammenhængen.

Forsvinder et stramt tungebånd med tiden?

Nej.

Tungebåndet bliver ved med at være stramt.

Du kan lære at kompensere for det, med ovenstående følger.

Og samtidig er der mange, der fint lever med et stramt tungebånd uden at være generet af det. De ved såmænd heller ikke, at de har stramt tungebånd.

baby får biodynamisk kranio-sakral terapi hos mor

Min egen oplevelse med stramt tungebånd

Jeg er gennem årene blevet mere og mere nysgerrig på stramt tungebånd.

Især fordi jeg har mødt mange babyer og børn i klinikken, som havde fået klippet tungebånd. Nogle med god effekt og andre med fortsatte gener.

Samtidig begyndte jeg at se mange ligheder fra mig selv og mine udfordringer.

Ikke noget jeg tidligere havde tillagt, at jeg skulle have stramt tungebånd, for min tunge kan faktisk nå næsen.

Mine symptomer på stramt tungebånd var:

Udredning og test af stramt tungebånd

Jeg fulgte en ergoterapeut på Instagram, som gjorde mig både klogere og endnu mere nysgerrig på stramt tungebånd.

Derfor bestilte jeg en tid hos Hanne “Ergo for dig” i Herning. 

Ved undersøgelsen blev der lavet en række tests, taget billeder af min mund, tungens bevægelse og endda min kropsholdning. Der blev også målt, hvor meget jeg kunne åbne munden – både normalt og med tungen i forskellige positioner.

Kæbespændinger afhjælpes med biodynamisk kranio-sakral terapi

Trænings forløb før klip af tungebånd

Jeg lavede øvelser morgen og aften (3–4 minutter hver gang) samt en daglig passiv øvelse, hvor tungen skulle lære at hvile afslappet i ganen i stedet for i mundbunden – som den faktisk havde gjort hele mit liv.

Både online og fysisk fremmøde

Jeg blev fulgt løbende af Hanne – primært online, hvilket sparede mig meget tid, da jeg har en times kørsel hver vej. I starten blev jeg ret træt i ansigtets muskler af træningen, men det aftog hurtigt.

Hver gang fik jeg nye øvelser, som både musklerne – og hjernen – lige skulle vænne sig til, så det var lidt anstrengende i begyndelsen.

Løsningen er ikke kun et klip

Allerede efter et par uger begyndte jeg at mærke en forskel. Spændingerne aftog i ansigtet og jeg vågnede færre dage med kæbespændinger.

Jeg kombinerede træning med biodynamisk kranio-sakral terapi til mig selv.

Min erfaring som voksen er:

👉 Et indgreb kan ikke stå alene
👉 Træningen før og efter er afgørende

Løsning af tungebånd med laser

Heldigvis kan det gøres ved en dansk tandlæge, som Hanne kan henvise til, når du har gennemgået et træningsforløb. Så du kan ikke selv ringe og bestille tid. Hun gør det kun på voksne.

Ordet løsning af tungebånd er noget anderledes for mig, end når jeg hørte børn fik klippet tungebånd med en saks.

For hvordan kunne de gøre det præcist og nok og ikke for meget? Jeg ved jo ikke, hvordan det foregår, men ja det havde altid lydt mærkeligt i mine ører.

Annette Spangsberg - egen klinik ved Vejle - midt i Jylland

Jeg var noget spændt på besøget ved tandlægen

For det første vurderer tandlægen, om det overhovedet giver mening at lave en løsning af tungebånd.

Og hvordan ville jeg have det bagefter – og hvad med bivirkninger? De tanker fyldte en del.

Dagen oprandt og min mand og jeg tog turen til København. Jeg ville ikke risikere at skulle køre hjem selv. Selvom nogle gør det. Men jeg vidste jo ikke, om jeg havde ondt bagefter.

Tandlægen var meget grundig og tog sig god tid

Tandlægen gav mig svar på alle spørgsmål, før hun gik i gang.

Det gøres med laser og af en del gange, hvor der vurderes om der skal løsnes mere og der kigges hele tiden på resultatet.

Stramt tungebånd og laser

At hun måtte brugeren laseren en del gange, skyldtes bl.a. at jeg ikke var den nemmeste patient. En blodåre kom lidt i vejen, men det lykkedes at lave en fin “diamant” Det er det hul, der bliver efter laserbehandlingen og som gør at bevægeligheden af tungen kan blive større.

Smerter efter laserindgrebet

Jeg kunne godt mærke, at mit tungebånd var blevet løsnet. Det gjorde lidt ondt, men ikke mere end Panodil kunne dække det. Og jeg mærkede til det i nogle uger efter. Det kan være meget forskelligt for voksne, hvor længe smerterne er der.

Gik du gennem indgrebet for at vide, hvad børnene oplever?

Det spurgte min kollega mig om bagefter. Det var faktisk en del af nysgerrigheden på det med stramt tungebånd. Hvordan mærkes det faktisk?

Jeg kan i dag godt forstå, hvis baby har ondt bagefter. Men mange babyer får sikkert ikke klippet så dybt, som jeg gjorde. Det gør jo en forskel.

baby kigger kun til en side og baby med skævt hoved

Aftercare på en blid måde

Efter indgrebet startede “after care “. Heldigvis hverken om natten – som jeg havde hørt forældre skulle gøre ved deres børn – og heller ingen berøring ned i diamanten, dvs. ingen berøring og stræk ned i såret.

Der laves aftercare 4 gange i døgnet – med blide stræk omkring diamanten og fortsat øvelser som før “løsningen af tungebånd”.  Det gjorde ikke mere ondt at lave aftercare, end jeg havde i forvejen, fordi det gøres på den måde, som det gør.

Mindre mobilitet i tungen

Jeg var spændt på resultatet og den fortsatte træning over de næste måneder. Nu er det træning 4 gange daglig, men fortsat kun 3-4 min af gangen

Lige efter løsning af tungebånd er der mindre mobilitet i tungen end før, så jeg mærker med det samme på egen krop, at træning efterfølgende er vigtigt.

Der skal trænes i adskillige måneder

Men der skal trænes i lang tid og Hanne havde advaret mig. På et tidspunkt hænger det dig ud af halsen.

Men holdt op imod at slippe for spændinger og hovedpine er det bestemt det hele værd.

Samt de andre gener, jeg har haft.

Resultatet her et år efter

Spændinger i ansigt og kæber er ikke vendt tilbage på samme måde. Dog har jeg haft en periode, hvor jeg igen kunne vågne med lidt ondt i kæben. Jeg tog fat i øvelserne en kort tid og så slap det igen.

Det var ligesom hjernen lige skulle mindes om at sende beskeder til tungen om at lægge sig blidt i ganen bag fortænderne igen.

Essensen

skævt kranie og skævt baghoved behandles med kranio-sakral terapi
baby får biodynamisk kranio-sakral terapi

Jeg oplevede stor effekt allerede efter få ugers træning inden klip / løsning af tungebånd.

Måske kunne træningen alene have løst mit problem med stramt tungebånd. Det ved jeg ikke, men jeg er helt overbevist om, at klip af tungebånd i mit tilfælde slet ikke kunne stå alene.

Det var træningen, der gjorde det store arbejde. Både før klippet og efter klippet.

Kan kun anbefale dig som voksen at træne

Derfor kan jeg kun anbefale dig som voksen med stramt tungebånd at gennemgå et forløb med Hanne, for at få trænet din tunge og dine dårlige vaner.

Det er både mobilitet og styrke som bliver trænet gennem forløbet.

I dag ligger min tunge med spidsen oppe i ganen bag fortænderne. Det kunne tungen ikke finde ud af før. Tungen lå enten i bunden af min mund eller presset op på fortænder eller i ganen. Med smerter til følge.

Kropsbehandling sammen med forløb for stramt tungebånd

Når du går gennem et forløb med ergoterapeut, kan det være godt også at få kropsbehandlinger. Det er en generel anbefaling. Der kan du få biodynamisk kranio-sakral terapi, hvor jeg også har fokus på spændte kæber, stramme muskler i ansigtet såvel som hele kroppen.

Jeg tilbyder også baby med stramt tungebånd behandling. Både babyer, der ikke får klippet tungebånd, samt babyer efter de har fået klippet tungebånd.

Babyer som er overvældet efter indgreb

Nogle gange møder jeg babyer, som kan have modstand mod at spise efter de har fået klippet tungebånd. Oplevelsen kan have været overvældende for dem og give dem et chok.

Her er biodynamisk kranio-sakral terapi rigtig godt til at hjælpe kroppen med at slippet chokket. En del af min uddannelse omfatter børn og traumer.

Du skal være velkommen her i klinikken til behandling af hele kroppen, om det er din baby eller dig selv, der har brug for hjælp.

Venlig hilsen Annette Spangsberg

Eksamineret Biodynamisk kranio-sakral terapeut til børn og voksne
Egen praksis siden 2012

Motorikvejleder
Sygeplejerske

Egen klinik i rolige omgivelser i Assendrup, lige udenfor Bredballe, 7120 Vejle Øst – gratis parkering lige ved døren.

biodynamisk kranio-sakral terapi til kvinde

Se mine priser på behandling og forløb her- både til din baby og dig

Du kan betale pr. behandling. Du kan også købe forløb til 3, 5 eller 10 behandlinger med rabat. Det beslutter du blot ved betaling efter første behandling.

FAQ - ofte stillede spørgsmål

Flere og flere ulykkesforsikringer dækker behandling med kranio-sakral terapi. Jeg er både RAB-registreret og uddannet sygeplejerske.

Kontakt dit forsikringsselskab og spørg ind til din dækning. Nogle sundhedsforsikringer dækker også hjernerystelse behandling. Kontakt dit selskab og forhør dig.

Jeg er uddannet motorikvejleder, hvor vi arbejdede med balance og syn. Efterfølgende har jeg taget et kursus specifikt omkring test af balance og samsyn i relation til hjernerystelse. Her lærte jeg en anden måde at træne balance på, som netop kan gøres alle steder.

Jeg tilpasser behandling til dig. Da biodynamisk kranio-sakral terapi er meget blid og der hele tiden tages udgangspunkt i dig, vil du sikkert opleve de 55 min gå hurtig. Men jeg har mødt få, hvor behandlingstiden er kort de første gange.

Nej, det skal du ikke. Jeg deler behandlingstiden op, så jeg først tester dig for om øvelser hjemme vil være godt for dig og resten af tiden får du biodynamisk kranio-sakral terapi (KST)

Du får dermed to typer behandling for en behandlingspris. I booking booker du ” Første behandling med biodynamisk kranio-sakral terapi” og når vi mødes ser jeg på, om du vil have gavn af træningsøvelser hjemme, eller blot biodynamisk kranio-sakral terapi alene.

Nogle har brug for biodynamisk kranio-sakral terapi som eneste behandling de første gange og senere kobles øvelserne på. Det er individuelt fra den ene person til en anden. Og nogle får kun biodynamisk kranio-sakral terapi og kommer sig over hjernerystelsen med denne behandling alene.

Du skal forvente et forløb af behandlinger med 7-14 dages mellemrum. Har du brug for at lave øvelser for balance og samsyn, skal du forvente et forløb af 10 behandlinger, for at komme i mål med alle øvelser. Øvelserne laves over nogle måneder.
Har du ikke brug for øvelser for din hjernerystelse, kan du være godt hjulpet af 5 behandlinger. Men husk, vi er alle forskellige. Men en hjernerystelse tager tid at hele for de fleste. Så min behandling er ikke et quick fix.

Det er aldrig for sent.

En gammel skade kan også behandles, for det er blot udtryk for, at kroppen ikke er kommet tilbage til sin egen sundhed endnu.

Den sunde tilstand, der var i dig, inden du slog hovedet. Så har du senfølger efter en hjernerystelse, kan det handle om, at din krop ikke har fået den rette hjælp endnu til at hele skaderne.

Øvelserne til øjnene og for balancen er aldrig for sent at gå i gang med. Du vil med træning hjemme opleve bedring, selvom det er længe siden, du slog hovedet.

Senest havde jeg en klient, som for 20 år siden slog hovedet og havde derefter levet med dårlig balance og derefter masser af spændinger og hovedpine. Jeg testede hans balance, som han troede var fin, men den var virkelig dårlig.

Det gav bare mere udtrætning
Han havde blot kompenseret gennem de mange år med at spænde op i kroppen, netop for at holde balancen. Og det var fint lykkedes. Men med hovedpine og nakkesmerter til følge og nedsat arbejdsevne. Han startede med øvelser for balance, og han oplevede mindre udtrætning samt at hans smerter aftog hurtigt.