Prøver du på at stoppe med at græde, når du bliver rystet og ked af det?
Mit råd til dig er, STOP med at stoppe.
Stop med ”at stoppe” din krop i at græde, ryste og skælve.
At ryste kroppen kan hjælpe dig til at komme over det, der er svært lige nu.
Måske bliver du rystet over en situation og har lyst til at bryde sammen, men du tager dig sammen og viser ingen, hvor ked af det, du er.
Ved du, hvad du kan få ud af det?
At din ”ked af det” ikke slipper.
Og chokket bliver siddende i kroppen.
Du kan blive bange for at lignende sker igen.
Når du følger kroppen og gør, hvad den gerne vil – at ryste og græde, kan det hjælpe din krop til at ryste chokket af dig og oplevelsen kan slippe dig igen.
Det gør dyrene i naturen og det hjælper dem til at overleve og ikke tage chokket med videre ud i livet.
Du har brug for at gøre som dyrene
Vi mennesker har brug for at gøre det samme, men desværre kan du have en hjerne, hvor din fornuft kan sige, stop med det, det er pinligt og skamfuldt at græde foran de andre.
Tag dig sammen og kom videre.
Men du kommer bedst videre, hvis du følger kroppen:
Græder og ryster og når det af sig selv aftager, har du hjulpet dig selv til at slippe chokket og chokket kan lade være med ar følge med dig.
Det er en del af forklaring på, hvorfor to mennesker, der oplever det samme, reagerer forskelligt og kommer videre på forskellig måde.
Har du brug for hjælp til et gammelt chok?
Hvis du har brug for hjælp til at slippe gamle chok, kan jeg gennem psykoterapi og tankefeltterapi hjælpe dig.
Afhængig af dig og den oplevede situation, vælger jeg metoden, som vil være bedst for dig.
I fremtiden HUSK:
MEN vigtigst – HUSK når du har lyst til at græde og ryste, så GØR det og gør det færdigt.
Er der andre sammen med dig, må de gerne støtte dig i at ryste og græde, men IKKE bede dig stoppe.
Det stopper af sig selv, når du får lov at gøre det færdigt.
Har du brug for hjælp, efter du er blevet rystet og forskrækket, kan du kontakte mig i telefontiden – se nederst på siden eller booke en tid online.
Venlig hilsen
Annette Spangsberg