Du bliver forskrækket og kan reagere på forskellige måder
Når du bliver forskrækket, som du sagtens kan blive lige nu, med de nyheder, der smides i hovedet på dig hele tiden, fra Danmark og fra hele verden, reagerer du.
Du kan reagere med:
- At ligge dig fladt ned og føle du intet kan gøre
- Kæmpe
- Flygte og det sidste er ikke nemt lige nu.
Jeg vælger pr. instinkt at kæmpe – på min måde.
Du kan ske at blive handlingslammet og ikke føle dig i stand til at gøre noget. Som i ingenting gøre.
Selvom du har en masse ting, du burde gøre, kan din krop ikke. Du bliver passiv.
Det handler om
Når du bliver forskrækket eller ligefrem chokeret, kan du reagere på 3 måder – på engelsk de 3 F ére
Freece, fight or flight
Det betyder, at når du bliver forskrækket, handler det om at overleve. Helt bogstaveligt. Og alle tre måder at reagere på, kan hjælpe dig til at overleve.
Det stammer fra dyreverdenen, hvor mødet med et rovdyr får det andet dyr til at reagere på en måde, der sikrer overlevelse.
Freece, altså fryse fast eller som du gør lige nu, ligge dig fladt ned og ikke reagere, får rovdyret til at gå videre, fordi det ikke vil spise et dødt dyr. Et frosset dyr tror rovdyret er dødt. Og rovdyr vil selv slå byttet ihjel. Dvs levende og varmt.
Hvis du er hurtigere end rovdyret, kan du stikke af – flight
Og hvis du er stærkere end rovdyret, kan du tage kampen op – fight.
Denne måde reagerer vi mennesker også på. Men du ikke regne ud, hvilken måde du vil reagere på. Det afhænger af situationen og sikkert også af de oplevelser, du har haft tidligt i livet. Hvilken metode havde kroppen gavn af.
Fryse fast eller kæmpe
Jeg ser et mønster hos mig selv, hvor jeg kæmper. Jeg kan også fryse fast kortvarigt, men så kæmper jeg.
Det handler om overlevelse
Det er ikke altid hensigtsmæssigt, det min krop vælger at gøre, når den kæmper. Men min krop oplever i situationen, at den kan overleve på den måde. Og det vigtige er, at når jeg har kæmpet, får min krop lov at gøre noget og min krop kan på den måde slippe af med chokket efterfølgende. SÅ på den måde er det smart.
Ikke af med chokket
Hvis du fryser fast og bliver i den frosne stilling, vil din krop ikke komme af med chokket og det kan du komme til at bære med dig videre. Ex. kan du blive mere bange, for din krop husker ubehaget, og næste gang, du er i lignende situation, reagerer din krop igen med at være bange. Nogle gange mere bange, end nødvendigt er.
Få hjælp til chok og ubehag
Det er det, du vil kunne arbejde med i terapi, så gamle traumer, som det kaldes, kan slippe sit tag i dig.
Du kan læse mere om min behandling af traumer her:
Det er naturligt, at du reagerer på kriser
Men i dag vil jeg med dette indlæg sige, at det er naturligt, at du reagerer på denne krise, som Corona skaber i vores samfund lige nu.
Og ja, du kan være en af dem, der intet laver og ligger i sofaen. Her vil jeg anbefale dig at få rystet kroppen og få bevæget din krop.
At ryste oplevelsen af dig
Du kender måske udtrykket ” at ryste oplevelsen af dig” og det er det, du faktisk gør, når du ryster din krop sådan helt fysisk. Det kan være nødvendigt at gøre, hvis du ligger og er låst fast i denne situation.
Da min krop oftest reagerer med at kæmpe, når den bliver forskrækket, har jeg svinget malerpenslen i 3 uger – mere eller mindre.
Ja, jeg tænker også, bliver jeg ikke snart færdig, men det tager tid at male min kommende klinik, og de andre rum i tilbygningen. Og jeg laver også andre ting, end at male.
Frosset fast og kæmpet fra igen
Men jeg er ikke frosset fast i chok over situationen.
Spærret inde
En dag var jeg frosset lidt, da jeg indså, hvor spærret inde i landet, jeg blev, da grænserne blev lukket.
Ja, det er jo ikke fordi, jeg hver dag tager over grænsen, men følelsen af ikke at kunne tage over grænsen og tage på ferie, når jeg ville, det skræmte mig for en stund.
Holdt fast
Jeg følte mig holdt fast og frataget min frie vilje, og det har jeg det ikke godt med. For at komme ud af den frosne tilstand, var jeg nødt til at slippe tanken om de spærrede grænser og i stedet fokusere på, hvad jeg kunne gøre lige nu.
Bruge kroppen fysisk
Og igen tog jeg kampen op og begyndte at gøre noget. Bruge min krop fysisk, så den kunne føle, den stadig var i live og i stand til at handle.

Alle burde kende til kroppens naturlige reaktioner
Ja, det emne omkring chok og dine og mine reaktioner, interesserer mig en del. Og jeg har et ønske om at alle kender til dette.
Så vil vi bedre kunne forstå hinanden til tider uforståelige reaktioner.
Ex. hamstring af madvarer ser jeg som en reaktion, hvor man kæmper for overlevelse. Og det vi gør i sådan en situation, er ikke altid rationel, men den del af hjernen, der hjælper dig til at overleve, er ikke rationel.
Du kan herunder læse mere om behandling af chok og traumer, hvis du er blevet rystet.
Annette Spangsberg – Psykoterapeut og Biodynamisk kranio-sakral terapeut