De 3 primære sanser

De sekundære sanser er synssansen, høresansen, lugtesansen og smagssansen. Disse sanser skal ikke stimuleres på samme måde for at virke og bliver forstået af hjernen. Men der kan ske det, at hvis de 3 primære sanser ikke stimuleres nok, kan de sekundære sanser heller ikke forstå verden og de kan overreagere på indtryk.

Hvis dit barn ikke bliver stimuleret nok på følesansen via berøring og ved selv bruge kroppen fysisk, kan det få den konsekvens, at følesansen ikke helt forstår, når den berøres. Er dette et hårdt eller let tryk, er det rart eller ikke rart? Måske kildrer en berøring, hvor du som forældre tænker, det kildrer da ikke.

Andre sanser påvirkes også

Når følesansen ikke forstår kontakten, kan det bevirke, at høresansen heller ikke forstår lydene og lydene kan virke voldsommere for barnet, end de reelt er. Så har dit barn sanseintegrations forstyrrelser.

Så har du et barn med øget lyd følsomhed. Det samme kan ske for smagssansen, at den smager madvarerne kraftigere, end de reelt er. Eller der kan opstå lysfølsomhed. Eller lugte er kraftigere for dit barn, end du lige tænker, det lugter.

På den måde bliver der kludder i systemet, når nogle primære sanser ikke helt forstår verden. Man kalder det også sanseintegrationsforstyrrelser.

De 3 primære sanser skal bruges nok og ofte nok

For at forstå verden omkring sig og forstå sin krop selv, kræver det at sanserne bliver brugt nok og ofte nok. At blive brugt nok kræver at dit barn bruger sin krop fysisk og ikke sidder for meget ved en skærm. En finger, der bruges, er ikke nok.

Når jeg skriver de 3 primære sanser er de grundlæggende sanser, er det fordi, de virkelig skal bruges nok. Ved en skærm bruges disse sanser meget lidt, men de bruges, men endnu mere bruges de sekundære sanser øjne og ører.

De 3 primære sanser sætter gang i nogle primitive reflekser, som igen sætter gang i bevægelse. Og din babys motoriske udvikling er i gang.

For eksempel hjælper stimulering af vestibulær sansen (bevægelse af kroppen i forskellige retninger) og stimulering af følesans, din baby til at kunne løfte hovedet fra underlaget. Det er ret smart at benytte sig af dette, så det bliver nemmere for din baby at løfte hovedet fra underlaget.

De tre primære sanser vil jeg uddybe her i den følgende:

Følesansen er sanseceller i huden og slimhinder, som registrerer al berøring og sender beskeder til hjernen om, hvad der sker. Følesansen udvikles allerede hos fosteret i 6. uge og er den første sans, der udvikles. Det er den primære sans hos babyer, fordi 80 % af den måde, baby opfatter omgivelserne på, er gennem huden. Følesansen kaldes også den taktile sans.

Hvordan ved jeg, at mit barn har udfordringer med følesansen?

Følgende kan være tegn på dette – dit barn behøver ikke have alle udfordringer:

• Tøjet kildrer
• Tøjet strammer – vil helst have blødt tøj på
• Tager strømper og sko af
• Bad kan være svært
• Kan ikke lide at få klippet negle
• Udfordrende at lege med sand
• Ulækkert at røre maden
• Svært med konsistensen i maden
• Kræsen – spiseproblemer
• Svært med uventede bevægelser omkring sig
• Slår og bider andre

Aktive primitive reflekser

Når jeg møder børn fra 2 år alderen og opefter med ovenstående problemer, ser jeg ofte også nogle aktive primitive reflekser – specielt dem, der relaterer sig til huden. Dem kigger jeg også på, hvis jeg ser dem hos dit barn. Du kan læse mere om aktive primitive reflekser her og hvad det er.

Den vestibulære sans er sanseceller, som ligger i det indre øre. Det registrerer bevægelser og påvirkning af tyngdekraften. Vestibulærsansen dannes hos fosteret allerede i uge 11 og fostret bruger dermed sansen allerede der. Det siges, at foster selv står for halvdelen af påvirkningen af sansen med sine egne bevægelser og mor sørger for den anden halvdel med hendes bevægelser.

Bevægelse starter som foster

Derfor er vigtigt, at mor fortsat bevæger sig under graviditeten og kan du ikke, kan en hængehøje gynge være en måde at stimulere vestibulærsansen fortsat på. Til gavn for baby og for dig selv.

At gynge påvirker en type sanseceller i øret (bevægelsessansen), og at hoppe på trampolin påvirker den anden type sanseceller (stillingsansen)

Den vestibulære sans samler informationer om tyngdekraften og bevægelser, samt om den fysiske verden omkring sig. Derfor er den så vigtig at have velstimuleret vestibulærsans for at dit barn forstår verden omkring sig og forstår sig selv i verden.

Tydelige tegn på problemer med vestibulærsans:

• Svimmelhed
• Køresyge
• Falder nemt
• Altid i hurtig fart – går aldrig, men løber altid
• Sidder uroligt på stolen
• Undgår vilde aktiviteter
• Elsker kun vilde aktiviteter
• Undgår højder
• Svært ved at koordinere bevægelser
• Svært ved at orientere sig i rummet

Nogle børn og voksne er gode til de vilde aktiviteter i forlystelsesparken, men kan ikke stå stille i køen

Andre kan tydeligvis ikke lide de vilde aktiviteter. Men begge kan have problemer med vestibulær sansen, da vi både skal kunne bevæge os langsom og hurtigt uden at blive dårlige af det.

Jeg ser ofte børn, der er vilde med vilde aktiviteter, som til forældrenes undren faktisk er meget svimle. De er blot svimle ved de langsomme bevægelser, og derfor kan ikke gå, men løber altid og det er svært at sidde stille. Hurtig aktivitet gør det nemmere at holde balancen.

Muskel – og led sansen kaldes også kinæstesisansen eller proprioceptive sans. Receptorer sidder i vores muskler, led og sener, som registrerer, hvor er vores arme og ben er i forhold til kroppen, og registrerer kroppen i forhold til omgivelserne. Sansen udvikles hos fosteret i uge 10 -11.

Sansen hjælper med at koordinere vores bevægelser. Sansen opfatter bevægelser, kraften i musklerne, kropstilling og kroppens placering i rummet.

Har dit barn nedsat registrering fra denne sans, kan dit barn have svært ved

• At koordinere bevægelser
• mærke, hvor er jeg i forhold til andet i rummet.
• nedsat kropsbevidsthed
• nedsat rum og retnings fornemmelse.

Hverdagsøvelser for muskel-led-sans:

Ex. kan det lille barn have svært ved at vide, hvor meget vejer en liter mælk. Det løft skal gentages mange gange, for at lære hvor meget muskelkraft skal jeg bruge for at løfte mælken. På et tidspunkt bliver det automatiseret efter mange gentagelser.

Derfor er det vigtig for at træne muskel-ledsansen, at dit barn får lov at lege med forskellige materialer med forskellig vægt. Det gøres nemmest ved at lade dit barn være med i dagligdagen og få lov at hjælpe med indkøbsvarer, støvsuge, tømme opvaskemaskinen, løfte brænde i brændekurven. Legetøjet skal ikke kun være af plastik, da det ingenting vejer, selvom det er stort.

Hop, kravle og klatre op

Muskel-led-sansen bruges også ved hop og kravle rundt og klatre op. At få lov selv at kravle op i sofaen eller stolen er også en måde at bruge sansen på. En motorik bane stimulerer også, men mindre kan gøre det. Inddrag dit barn i hverdagen og lad dit barn selv prøve ting af. Afstemt efter dit barn alder, men hjælp ikke for meget. De barn skal udfordres og støttes i at kunne selv. Det må gerne være svært. Det træner også udholdenhed og frustration, når det så lykkedes.

Hjernens bearbejdning af informationerne fra sanserne kaldes sanseintegrationsprocessen. Det er en automatisk proces, der sker i hjernen og som prøver at få styr på alle input af sanse oplevelserne. Det skulle gerne give en hensigtsmæssig måde at reagere på.

Når der er ubalancer i sanserne, kan reaktionen hos dit barn ske ikke at være den, du forventede. Ex. har du et barn, der reagerer kraftig på et nej, eller dit barn brænder hurtig sammen, når der er forventninger.

Når du kommer, sammen med dit barn, til behandling her i klinikken, vil jeg hurtig danne mig et indtryk af, om dit barn kunne have problemer med de tre primære sanser eller blot en af dem. Dette kan du læse mere om på siden sansemotorik til børn.

Det skal dog også siges, at jeg ofte taler med voksne om specielt vestibulærsansen, da jeg ser mange voksne have problemer med ikke at bevæge hovedet nok i hverdagen. Fordi du elskede at gynge som barn eller være tivoli, er det ikke sikkert, du har det sådan som voksen.

Denne sans skal holdes vedlige hele livet, for at have det godt og være velstimuleret. Det er ikke ligesom, nu har jeg lært at cykle, så kan jeg også igen, når jeg hopper på cyklen efter ti år pause.

Kompensation for dårlig stimuleret vestibulærsans

Hos voksne ser jeg ofte, at hovedpine og spændinger i nakken kan hænge sammen med en for lidt brugt vestibulærsans. Du spænder op i kroppen som en kompensation. Min erfaring er, at når voksne med dårlig balance og dårlig stimuleret vestibulærsans træner den korrekt, har det stor betydning for deres spændinger i nakke og skuldre. Min erfaring er, at de kompenserer for den dårlige balance med at spænde op. Vores balance består af flere ting, bl.a. muskel-led-sansen.

Her ovenfor har jeg samlet dig lidt viden om de tre primære sanser, som er grundlaget for motorik udvikling, men også grundlaget for at vi voksne kan have det godt i vores krop.

Det er dermed ikke kun børn, der kan have problemer med de tre primære sanser. De 3 primære sanser skal bruges hele livet, for at du har det godt i din krop.

Traume som voksen

Der kan også være sket et traume for dig som voksen, ex. en hjernerystelse eller længere varende sygdom kan påvirke vestibulærsansen, som kan have brug for ekstra træning for, at du kan have det godt igen. Det vejleder jeg gerne i ved en behandling her i klinikken. Min tilgang med træningen er, at det kun skal gå til grænsen af ubehag. Du skal ikke bliver dårlig, når du skal træne vestibulærsansen.

Min personlige erfaring med en vestibulærsans, der var blevet dårlig, kan du læse om nederst på siden om sansemotorik, hvor vores datter var ramt efter et piskesmæld og efterfølgende havde påvirket vestibulærsans. 

Jeg anvender min viden om de tre primære sanser i mødet med dig og dit barn, da disse sanser er så vigtige for vores trivsel. Jeg har tilbage i 2018 taget en uddannelse som motorikvejleder, hvor grundstammen først er at sikre, at de tre primære sanser er velstimuleret.