Psykoterapi kombineret med kranio-sakral-terapi

Psykoterapi kombineret med kranio-sakral terapi kan have en speciel god effekt på de psykiske ubalancer, du har.

Biodynamisk kranio-sakral terapi går dybt i kroppen og skaber balance i kroppen på et dybt plan. Derfor ser jeg en god effekt ved psykoterapi kombineret med kranio-sakral terapi.

Jeg tilbyder psykoterapi til unge/voksne fra 17 år og opefter.

Psykoterapi ved psykoterapeut
afspænding af stresset krop efter piskesmæld

Klienternes oplevelse af psykoterapi og kranio-sakral terapi

En klient udtaler

“Det er ligesom om, at når jeg får kranio-sakral terapi bagefter, virker det, vi har arbejdet med i terapien meget bedre end de gange, hvor jeg kun får psykoterapi”.

En anden klient udtaler

“Alle mine tanker, der plejer at køre rundt i mit hoved, er jeg ikke i stand til at holde fast i, når jeg får kranio-sakral terapi. Jeg slipper dem ret hurtigt, og jeg bliver afslappet”.

Og flere klienter oplever

“Mit tankemylder er blevet meget mindre, og når det kommer en gang imellem, er jeg nu blevet i stand til hurtigt at slippe tankerne igen. Nu er det mig, der styrer dem og ikke dem, der styrer mig”.

Læs om andre klienters oplevelse af kombination af psykoterapi og kranio-sakral terapi:

Hvorfor virker biodynamisk kranio-sakral terapi godt efter psykoterapi?

Følelser lagres i kroppen

Følelser lagres i vores bindevæv, der sidder i hele kroppen. Derfor er det ekstra gavnligt, at de spændinger, der kan sidde i bindevævet, bliver løsnet igen, og følelserne kan blive forløst.

Chok i kroppen

I Biodynamisk kranio-sakral terapi arbejder jeg med de chok, der sætter sig i hele kroppen og kan forløses ved let berøring med hele din krop, og dermed også berøring med dit bindevæv.

Et eksempel var en kvinde, der efter en ulykke fik piskesmæld og kom til behandling herfor.

Følelsesmæssig forløsning

Efter nogle behandlinger genoplevede kroppen ulykken med de ryk, hovedet havde været udsat for, og der skete en følelsesmæssig forløsning af dette chok.

Efterfølgende forsvandt de flashback, hun plejede at få, når bilen uventet gik i stå. Hver gang havde kroppen tidligere troet, at nu sker ulykken igen. Det skete ikke mere.

Biodynamisk kranio-sakral terapi arbejder anderledes end psykoterapi

Når du får denne kropsbehandling, er den en anderledes måde at lade din krop få hjælp til det psykiske på, end at tale om dine psykiske udfordringer.

Dine psykiske udfordringer sidder også fysisk i kroppen og derfor er det godt at arbejde fysisk med kroppen også, udover samtale terapi.

Og som du kunne læse ovenfor, oplevede klienter forskelligt udbytte af kombination af psykoterapi efterfulgt af biodynamisk kranio-sakral terapi.

Har du brug for hjælp?

Du er altid velkommen til at kontakte mig på hverdage i telefontiden – se nederst, hvis du har spørgsmål, eller du har brug for at få uddybet, hvordan et behandlingsforløb vil kunne hjælpe netop dig.

Det er ganske uforpligtende og gratis.

Venlig hilsen

Annette Spangsberg

Psykoterapeut MPF
Eksamineret Biodynamisk kranio-sakral terapeut
Sygeplejerske