D-vitamin - hvorfor behøver vi det?

D-Vitamin er et vigtigt vitamin for os. Nogle af de problemer, klienter henvender sig med her i klinikken, kan skyldes D-vitamin mangel og så kan mine behandlinger ikke løse det.

Nogle af de symptomer, d-vitamin mangel menes at kunne give er:
Træthed
Hovedpine
Migræne
Depression – vinter nedtrykthed
Abort
Knogleskørhed (det kender de fleste til, men ikke alle de andre symptomer)
Muskel smerter
Diabetes 2
Diabetes 1 (Der er kommet flere tilfælde, måske herfor)
Hjerte kar sygdomme
Kræft
Tics hos børn ( her kan der også være jernmangel)

Hvad skal D-vitaminet være:

Normalt vil lægen sige, at tallet skal være over 50, når du får målt det i en blodprøve. Der er dog ikke enighed om dette, da læger ex. i Sundhedsmagasinet på DR1 den 5. jan 2016 siger, at vi skal ligge på 75 eller derover for at forebygge kræft og hjertekar sygdomme.

Så spørg efter tallet hos din læge.

Henrik Hey – overlæge på Vejle Sygehus, oplyser, at du normalt skal indtage differencen fra det tal, du får målt og op til 75, dette tal skal du indtage i tabletten/kapslen.

Ex. får du målt en værdi i blodet på 35, skal du tage yderligere 40 Mikrogram D-vitamin. Han skriver dog i en af artiklerne, at du skal op på 50 mikrogram for at få sundhedsmæssig effekt.

Og få et kontrol check ved din læge, da vi ikke alle er lige gode til at optage dette vitamin.

Case:

Første gang, jeg mødte en klient med følger af lavt D-vitamin, var en 30 årig kvinde, der siden puberteten havde haft smerter i kroppen, og hun var undersøgt for bl.a sklerose.

Men man kunne dengang ikke finde årsag til hendes smerter. Så hun spiste mange panodiler uden stor effekt.

Først da hende negle begyndte at smuldre, fik hun målt d-vitamin til meget lavt og hun skulle have flere 100 mikrogram, for at nå op på normal niveau, da hun optog det meget dårligt.

Artikler om D-vitamin

Herunder har jeg samlet en række artikler om D-vitamin, så du selv kan danne dig et indtryk.

Overlæge_ Sundhedsstyrelsen har ikke fingrene i suppedasen

Uenighed om D-vitamin _ Samvirke

Helsenyt Henrik Hey

D-vitaminets forkæmper siger farvel _ TV SYD

d vitamin forebygger abort

D-Vitamin til babyer

Siden juli 2015 har anbefalingen været at give baby fra 2 uger til 2 år 10 mikrogram d-vitamin daglig.

Erfaring viser dog, at nogle får ondt i maven af dette. Derfor er nogle d-vitaminer bedre end andre. Det er den olie, det ligger i, der gør forskellen. Læs artiklen her: D-dråber – Kolikmor

“Kolikmor” anbefaler D-vitamin, der er i olivenolie eller solsikkeolie – læs artiklen her

Tidligere ejer af Helsekost butik oplyser, at hun har “reddet” mange babyer fra ondt i maven ved at anbefale dem ex. D-Vitamin fra Pharmanord, fremfor det produkt, de ellers fik.

Hvorfor fortæller jeg dig om D-vitamin

Ovenstående oplysninger er blot til dig, der vil vide mere om D-vitaminets betydning og undersøgelser herom. Jeg har ingen interesser i nogle firmaer med disse produkter, kun en interesse i, at du har det bedst muligt.

D-vitamin er overset af voksne

Jeg oplever, at for mange danskere er D-vitaminets betydning en overset fakta.

Personligt synes jeg, det er rigtigt ærgerligt, at så mange mangler D-vitamin. Det er spild af godt liv at have ovenstående symptomer/sygdomme, hvis det kunne være undgået med D-vitamin.

Overlæge Henrik Hey skriver, at op til 35 % af den danske befolkning har gener i dagligdagen pga. lavt d-vitamin – de ved blot ikke, det er derfor.
Han anbefaler et D-vitamin tilskud fra september til maj – den periode, hvor du ikke får nok sol på dine bare arme og ansigt.

Og den dosis der er anbefalet af Sundhedsstyrelsen er ikke nok til at gøre den store forskel – læs om det i en af artiklerne ovenfor.

Håber du kan bruge overstående til at blive lidt klogere på D-vitaminets betydning. Tal gerne med din læge om det, hvis du har symptomer, der kunne relateres til D-vitamin-mangel.

Husk det er ikke godt med for lidt D-vitamin, men heller ikke for meget.

Annette Spangsberg
Sygeplejeske, Psykoterapeut og Biodynamisk kranio sakral terapeut.

Du er velkommen til at kigge rundt på hjemmesiden, brug evt. søgefeltet øverst og søg på lige netop det, du gerne vil have hjælp til. Under de enkelte problematikker vil du også kunne læse anbefalinger. Eller klik her boksene nedenfor.

Venlig hilsen

Annette Spangsberg